Søndags Snapshots fra Malmø og Tivoli

En hæsblæsende uge, på den virkelig gode og spændte måde. Vi er sådan ca. 98 % i festforberedelsernes magt, og der rodes og findes frem, ryddes op og laves pynt. Jeg er absolut lykkelig i det hele – jeg elsker at holde fester, og snylter glad og gerne på andres forberedelser, hvis jeg kan komme afsted med det.

Så ja, sådan ser her altså ud lige for tiden… mægtig festligt, omend måske knap så tjekket 😉

En virkelig sjov opgave har været at vælge 50 fotos fra de sidste 50 år til et projekt, jeg vil komme mere ind på senere. Noget så hyggeligt at bladre i gamle album, mens minderne bare væltede ind over mig. Hvor føler jeg mig dog rig, når jeg sidder og kigger tilbage på al den kærlighed, vi altid har været omgivet af!

De sidste 2 % af vores tid har været fordelt mellem kærestedag i charmerende Malmø og Børnehjælpsdag med barnevidunderbarnet. Det kloge lille væsen forklarede mig for nylig, hvordan hun havde lavet en bog som gave til Fars Dag. Hun glædede sig rigtig meget til at give gaven til far, men undrede sig faktisk lidt over, hvorfor der var en Mors Dag og en Fars Dag, men ikke nogen dag til hende. Jeg husker udmærket dengang jeg selv luftede de samme filosofiske overvejelser, og min far tørt bemærkede, at hver dag var børnenes dag. Jo ikke lige dét svar jeg fiskede efter – og da heller ikke det svar jeg gav barnevidunderbarnet. Jeg fandt i stedet inspiration hos herlige Astrid Lindgren og hendes fortælling om Børnehjælpsdag i Bulderby. En hel dag, dedikeret til det mindste barn i byen, som dog ikke umiddelbart satte pris på de stores opfindsomhed.

Derfor inviterede jeg den lille til Børnehjælpsdag lørdag – og vi gav den god gas. Vi legede, læste bøger, og tog i Tivoli, hvor hun fik alle de is, hun kunne spise – hvilket var en imponerende mængde – og vi prøvede alle de skøre forlystelser, hun holder så meget af, den lille adrenalin-junkie. Og så bagefter hjem til farmor og farfar, hvor vi puttede os i sofaen med historier, film og bland-selv slik, indtil vi alle var fuldkommen mørbankede.

Malmø var en dejlig overraskelse. Vi havde et ærinde derovre i ugens løb, og besluttede at gøre en dyd af nødvendigheden. Vi hev en dag ud af kalenderen, og brugte den på at holde i hånd og nyde den kønne lille by.

Fik de lækreste burgere på Lilla Torgs SteakHouse. Nøj, de var gode – og det var noget så fint at sidde der i små pletter af solskin, og bare betragte menneskene omkring os.

Malmø har virkelig fin shopping, bekvemt samlet i Gamla Staden, som er både smuk og overskuelig. Var i Lagerhaus, som er en slags kombination af Søstrene Grene og Inspiration – masser af lækkerier til hjemmet, til priser der kun blev endnu mere fornuftige af at de var i svenske kroner. Opdagede alt muligt, jeg manglede. Nye vandglas, for eksempel – hvorfor havde jeg slet ikke set det? Og fine tæpper, og al mulig pynt til vores fest, og…

Købte også en ny sommerkjole. I Åhlens, som er lidt af en perle med skønt nordisk tøj til – igen – meget rimelige priser. Faldt pladask for fin, gul kjole, som jeg har tænkt mig at bo i det meste af sommeren. Sådan en fin souvenir fra Malmø!

Og så gik vi ellers amok i Hiker Himlen; Naturkompaniet i Stora Nygatan 35. Måske ikke den mest sexede måde at bruge en kærestedag på, men vi var vældigt godt tilfredse. Fine nye zipp-off bukser til ham min elskede, af den solide slags som myggene ikke kan stikke igennem, og de herligste t-shirts i fin merinould, sammenklappelige madskåle og geniale titanium sporks (‘spoon-forks’; faktisk en slags avanceret tre-i-en’er, hvor der er ske i den ene ende, og gaffel med knivskær på yderkanten i den anden).

Så alt i alt en mere end dejlig tur, og Malmø får den varmeste anbefaling med herfra!

Næste uge ligefrem bugner af potentiale til stryge direkte ind på Top Ti-listen over bedste uger nogensinde. Hvis den bare tager sig minimalt sammen, står den til en topplacering, som kan blive svær at overgå. Ældstesønnen og hans vidunderlige kvinde kommer hjem, og de tager min Tyson med! De kommer forhåbentlig til være her rigtig længe, og jeg har tænkt mig at nyde hvert sekund.

Og så er det omsider blevet tid til at jeg kan få fejret min 50 års fødselsdag – på høje tid kunne man mene, al den stund at jeg i mellemtiden er blevet 53, men bedre sent end aldrig. Det bliver en mageløs uge, og jeg glæder mig allerede til at få åbnet for godteposen.

Jeg håber I alle får en dejlig Skt. Hans-uge, uanset om I er på vej på ferie, eller tuller rundt herhjemme i det pragtfulde vejr.