Det har været en uge med enorme udsving, fra store glæder og bryllupshumør, til en kæmpe skuffelse. Sådan er livet; det går op og ned, og vi går med – og prøver at holde humøret højt hele vejen. Det kan vi jo ligeså godt, for jeg tror ikke, der uddeles nogen medaljer for tristhed… Alvorligt talt: når livet viser tænder, gør jeg mig rigtig meget umage med at finde ud af, om problemerne på min vej er nogen jeg kan og bør gøre noget ved. Hvis der er noget jeg kan gøre, så får jeg det gjort – men meget ofte er der ingenting at stille op, og man står foran valget mellem at være glad i det triste, eller trist i det triste. Dét valg kan nogen gange være svært at få øje på, men jeg er efterhånden ved at være nogenlunde god til det.
Omsider er familien fuldtallig. Tyson ankom som den sidste, med hjertesmeltende charme og nogen forsinkelse, og alle er glade. Jeg skulle hilse og sige, at livet i Danmark er helt ok, men han har selvfølgelig heller ikke stiftet bekendtskab med alle aspekter af vores klima…
Ellers er jeg blevet redet som et billigt æsel ugen igennem. Vi har haft så travlt, men jo heldigvis med lutter sjove sager – oprydning efter festen i lørdags, og forberedelser til brylluppet i går. Nøj hvor det har været mægtig godt, og nu er jeg efterhånden ved at være træt på den rigtig gode måde. Der hvor man ved, at man har gjort sig umage. Gambatte, siger vi til hinanden under træningen i templet; Gør dit bedste. Det har jeg gjort, og det er altid en rar fornemmelse.
En enkelt detalje fra brylluppet i går. Meget mere kan det ikke blive til lige nu, for jeg har omkring en million tusind fotos jeg skal have set igennem først – men jeg kan godt love, at I ikke slipper for billedspam i ugen der kommer 😉
Nu kommer familien til bryllupsbrunch, hvor vi skal svælge i kærlige minder fra Den Store Dag, så jeg må hellere komme videre. Næste uge er planlagt som stilhed efter en meget lang storm. Jeg skal bælge ærter og pille jordbær, samle en ordentlig stak sommerbøger, strejfe omkring med mine skøre, skønne venner med hale, og måske et lille smut til Mors. Uha, det bliver godt – og det håber jeg også, jeres uge bliver. Uanset om I skal holde ferie eller arbejde videre, om I skal ud at rejse eller nyde solen herhjemme, ønsker jeg jer en fortryllet sommeruge!
Til lykke med de unge mennesker! Og god ny uge til dig, Pia! Det lyder som et godt udgangspunkt at du holder fast i at være glad i det triste!
Knus
Tak, Nana. Der er næppe noget så godt, som at se sine børn lykkelige – og de to er vældig gode til hinanden. Og dén glæde varer længe, og hjælper mig til at vælge glæden, når tiderne ind imellem kan blive lidt trange!
Hej Pia og Peter:
Stort tillykke med de unge og samtidig tak for din optimisme
og valget af livet med dets op-og nedture.
Vi har tænkt meget på jer også om vi skulle reagere, men det er
jo som sådan ingen hjælp. Så pøj pøj og ha en dejlig sommer med de unge og hinanden.
Kærlig hilsen fra Solbjergvej.
Tusind tak Viggo, for det hele. Knus til jer!