Fest-tema
Til vielsen i lørdags havde vi den smukkeste bryllupsport – og aldrig har jeg set noget så yndigt som mine små rollinger det unge brudepar i deres stiveste puds, indrammet af tyl og blomsterranker.
Vielsen blev holdt ude i den mest bedårende æblelund, mellem solpletter og smukke krogede træer. I sig selv en meget taknemmelig lokation jo, og da så den fine bryllupsport kom til, ville det skønne slet ingen ende tage.
Det var faktisk en overraskende nem installation at lave. Jeg har jo, sådan historisk set, ind imellem været lidt på glatis, når jeg har skullet vurdere en given opgaves kompleksitet (#evneoptimist), og det kunne derfor have gået begge veje. Men dette her var nemt. Yngstesønnen byggede selve trækonstruktionen som tre stiger, der blev sat sammen. Derefter draperede vi 10 meter tyl over den (og det var dejligt nemt, netop på grund af stige-konstruktionen), og til sidst blev det hele hæftet med to store blomsterranker.
Blomsterrankerne var noget af det, som virkelig havde voldt mig hovedbrud. Helt ubegrundet, skulle det vise sig, men nøj hvor jeg har været nervøs over, hvordan jeg dog skulle få et par favnfulde silkeblomster til at slynge sig dekorativt ned langs porten… og så var det bare helt vildt nemt, og tog rent faktisk kun den halve time, som jeg rutinemæssigt estimerer enhver opgave til.
Jeg lagde ganske enkelt blomsterne ud på et bord, rykkede rundt og flettede stængler ind, indtil jeg var tilfreds – og så surrede jeg det hele grundigt sammen med blomstertråd. Helt igennem uautoriseret, uprofessionelt, og en hel masse andet u-agtigt, men det virkede.
De færdige ranker blev sat fast med et par søm. På den måde var de samtidig med til at holde på tyllen, som havde vældig lyst til at danse lige lidt mere i sommerbrisen, end vi havde tænkt os, og alting stod noget så betagende, som en prægtig ramme om de smukke unge mennesker.
Når man ønsker sig en speciel ceremoni til sit bryllup, er man virkelig afhængig af det sted, hvor man har valgt at holde vielsen. De fleste af de vielser, jeg har forrettet, har da også været holdt i private hjem, hvor folk selv har kunnet bestemme alt. Det er dejligt, det der med selv at kunne bestemme alt, men det betyder jo altså også, at man selv står for alt – og det kan være noget af en mundfuld.
Dette bryllup blev holdt på Hestkøbgård, som ligger ved Furesø Golfklub. Her har jeg forrettet en vielse før, og jeg kan slet ikke anbefale stedet nok. Der er mange grunde til, at jeg holder af det: de smukke lokaler, den pragtfulde park, den uovertrufne mad, de gode cocktails… men den vigtigste grund er, at alt kan lade sig gøre her.
“Det gør vi da bare”, “Den fikser vi”, “Jamen, selvfølgelig…” – hvis du kan lide den holdning, er Hestkøbgård et godt valg til din næste fest. Omvendt, hvis du er mere til “Nej, det kan man ikke” eller “Sådan plejer vi ikke at gøre”, skal du nok se dig om efter noget andet 😉
Den allersidste dans i de elegante omgivelser. Dén trak tårer hos de fire stolte forældre – og alle andre <3
