Nå, så fik vi sagt farvel til januar. Helt fint for mit vedkommende, for helt ærligt, så synes jeg måneden har skuffet en smule. Den har ikke rigtig budt på helt så meget cool og simpel lækkerhed som den plejer – den har bare mest været grå og tarvelig. Heldigvis slutter min januar altid godt, med yngstesønnens fødselsdag. Jeg elsker mine børns fødselsdage, fordi de altid giver anledning til en tur ned ad mindernes sti, hvor jeg lige får lejlighed til huske hvor skønt det der lille, dunede hoved duftede…
Et lyspunkt i ugen var en aften med god mad sammen med vores unger. Altid hyggeligt at mødes om et veldækket bord – og se bare mine fine, nye glas. De var ikke spor besværlige at slæbe med hjem fra Rio (løgn), og matcher mine tunge glas fra Mors helt perfekt.
Chimamanda Negozi Adichie kan altså noget med essays. En lidt overset kunstform, men hun formår at udtrykke sig klart og smukt i kort form, og man når ikke at tabe tråden undervejs. Et feministisk manifest i femten punkter er et brev hun har skrevet til sin venindes nyfødte datter. Hun fortæller den lille, hvad feminisme er, og udover at være smukt og omsorgsfuldt skrevet, er det også super relevant. Kønsopdragelsen starter nemlig tidligt, og hvis der skulle sidde nogen, som har glemt hvor meget den betyder, så vil jeg lige minde om #LikeAGirl kampagnen. Den får mig stadig til at snøfte lidt, der når det går op for de unge piger, hvad det er, de har gang i. Er så også helt generelt lidt tudevorn, men alligevel.
Lige nu sidder jeg i London, og det er godt. Det er virkelig mange år sinde jeg sidst har været herovre, og det er en fejl. Noget så hyggelig en by, jo! Denne gang har jeg oven i købet yngstesønnen med, hvilket betyder at jeg har lært en hel masse om herreskrædderi og rygejakker 😉
Næste uge bliver lang og rolig, og kommer nok til at handle rigtig meget om fastelavnsboller. Faktisk om fastelavn i det hele taget, for jeg skal også lige have fundet på et fantastisk kostume til tøndeslagning på søndag. Har en ældgammel drøm om parudklædning: mig som Cruella de Ville til ham min elskedes Pongo. Bliver nok lidt svær at sælge, men det ville vel være tosset ikke at prøve.
