Streets of London

Vi var i London med yngstesønnen og hans kæreste her i weekenden, på sådan en ren afslapningstur. Vi har alle været derovre mange gange før, så der var intet vi “skulle” se. Tower, Big Ben og Buckingham Palace står fint endnu, men det var slet ikke det, der var vores mål. Vi skulle bare slentre rundt i byen, nogen skulle shoppe lidt (ikke mig. Rejste af samme årsag kun med håndbagage, bare for at sikre mig, at jeg ikke pludselig blev ledet i fristelse), og vi skulle nyde at London stadig er swinging. Også selvom det regnede ind imellem. Havde naturligvis væbnet mig med paraply – den fine fra Kyoto, med alle kirsebærblomsterne på. Skal måske til at overveje at udskifte den med noget mere neutralt, men bliver noget så glad i låget af den.

Åh hvor sådan en tur bare er rar. En fordringsløs weekend, som kun krævede at vi gad at være der, hvor vi var. Lige så meget jeg elsker at rejse på opdagelse, lige så meget nyder jeg bare at tage afsted, helt uden mål eller planlægning. Lige hvad vi trængte til.

Fordi vi kun havde to dage derovre, havde vi valgt at bo meget centralt – nærmest midt på Picadilly Square. Et pragtfuldt farverigt område, som jeg altid har knuselsket for den spraglede mangfoldighed og de store kontraster, og det skuffede da heller ikke denne gang.

Vi boede på Coventry Street, på det mageløse lille Every Hotel Picadilly. Værelserne er ikke store, men de er hyggelige, og de har det man skal bruge. Indretningen er lækkert cool, og alting fungerer bare på stedet – men beliggenheden er naturligvis det bedste af det hele.

Der er en fin lille morgenmadsrestaurant på hotellet, med en udmærket buffet til rimelig pris. Meget vigtigt for mig, det der med morgenmaden, for det er og bliver mit yndlingsmåltid på hele dagen.

Yngstesønnen har en sartorial indsigt udover det sædvanlige, og det gjorde at vi fik besøgt en del af London, som ellers aldrig rigtig har været på vores radar. Brugte ganske lang tid på Jermyn Street og Saville Row, og det var godt at snylte lidt på hans begejstrede entusiasme. Det er i det hele taget noget jeg holder meget af, det der med at få lov at kigge med på andres passioner. Det er da formidabelt, at vi betages af vidt forskellige ting, og tænk engang hvor meget fin glæde man får, når man får lov at deltage i andres henrykkelse! Jeg havde i hvert fald en fest – og lærte en masse om herretøj, farver, snit og mønster. Måske begrænset hvad jeg kan huske, men sjovt var det.

Herretøj er overmåde flamboyant (et plus i min bog), og der er utroligt mange muligheder. Ja ok, så har jeg måske svært ved at se forskel på variationerne, for slet ikke at tale om at pege på, hvorfor den ene er finere end den anden, men det er nok bare mig… Ønsker mig under alle omstændigheder en slængkappe. Ultimativt beklædningsstykke jo – men springer nok den sølvknappede stok over.

Sko er ikke bare sko. Det vidste jeg for så vidt godt: sko er små kunstværker, og sko køber man med hjertet. Ikke med fødderne; de må gå på kompromis. Pleasure & pain 😉

Men når yngstesønnen køber sko, er det en større proces – der fittes og måles, og det er altså håndværk vi taler om. Så fascinerende, men nok ikke en vej jeg begiver mig ned af…

Fordi vi boede så centralt, var vi midt i alt det herlige, straks vi trådte udenfor vores dør. Det kunne have ledt til en weekend med hektisk natteliv, men det gjorde det ikke. En god middag og en håndfuld cocktails, og så op på hovedet i seng, så vi var friske til næste dag. Slet ikke nogen ringe beslutning – men vil nok overveje at indlægge en middagslur eftermiddagspause, næste gang vi tager derover.

Jeg synes helt sikkert, at den bedste frokost er den, man får på en pub i London. Hvad der måske kan mangle i kulinarisk nytænkning (under alle omstændigheder ikke noget der betyder det store for mig), rådes der rigeligt bod på i form af hyggelig stemning og bedårende omgivelser. Åh, at komme godt forfrossen ind på en pub, hvor det hele bare emmer af varme og glade mennesker. Så sidder man dér og tør langsomt op, mens man nyder duften af kolde frakker, frisk øl og gammelt læder…

Sådan et par dage med byslentring og pub crawling kan slet ikke anbefales nok. Ikke engang selvom man drager afsted med en fast beslutning om at man ikke skal shoppe. Mine regler jo, og mig der bestemmer hvornår de skal bøjes. Bøger er for eksempel ikke shopping – men mere om det på et senere tidspunkt.

Byen er noget så hyggeligt, og fristende tæt på – bare to timer i et fly, og så er man der. Der skal bestemt ikke gå lang tid, før vi vender tilbage. Og næste gang skal vi have bedre tid, så det måske kan blive til et gensyn med Victoria & Albert museet, som er en af mine absolutte London-favoritter. Nå ja, og måske en tur i London Eye. Hvis jeg tør.

Ingen tur til London uden Hamley’s. Bare noget så festligt – og så har de Gurli Gris derinde! Kan vældig godt lide Gurli Gris. Og minipandekager med Nutella.