Hov. Der kom februar flyvende, og det betyder vel at januar er ved at være forbi, og dermed også, at det er på tide med en evaluering af egen indsats i mit store projekt Sund Januar. Det er faktisk gået overraskende godt! Det giver lidt sig selv, at min evaluering er farvet af min selvopfattelse ? og når det kommer til sundhed, skal der virkelig kun ganske lidt til for at jeg overrasker mig selv positivt.
Jeg har motioneret stort set hver dag. Hver eneste dag faktisk, undtagen da min man flu nakkede mig. Jeg kan slet ikke få armene ned! ? og det kan jeg heller, når jeg ser mig selv i spejlet, for lige pludselig er den der uformelige december-masse mellem min talje og mine knæ blevet til lår og baller. Yeah mig! I den sidste uge blev mine trappeture oven i købet udvidet med en kort løbetur i området, og det var jo lige pludselig helt nemt og ligetil, det der med bare at løbe ligeud!
Maden er det gået rimeligt med ? og med ?rimeligt? mener jeg, at jeg kun har snydt ind imellem, og kun når der har været rigtig gode grunde til det. At ?gode grunde? så har omfattet blandt andet ?jeg-er-noget-så-træt-fordi-jeg-løb-alt-for-langt? grunden, ?det-ville-være-dumt-andet-end-at-nuppe-en-godbid? grunden og mange flere af samme skuffe, lader vi lige ligge. Hovedsagen er, at de søde sager har været undtagelsen, snarere end reglen, og det er En God Ting. Faktisk nok en ting jeg bør overveje at lade fortsætte.
Med hensyn til meditation, så er jeg heldigvis kommet tilbage i en god vane, hvor jeg bare sætter mig på min meditationspude (eller hvor jeg nu kan komme afsted med det), helt uden at argumentere med mig selv først. Jeg gør det bare, og jeg nyder godt af det. Bemærk at jeg ikke skriver at jeg nyder det, men at jeg nyder godt af det. Ind imellem nyder jeg det ? andre gange er det hæsligt at sidde ansigt til ansigt med sig selv, helt uden mulighed for distraktioner. Sådan er det, og det er faktisk også En God Ting.
Jeg har i alt tabt godt fire kilo, fået strammet gevaldigt op, og jeg har (endnu engang) erfaret, at jeg sover bedre, har mere energi og generelt bare er meget bedre tilpas, når jeg er lidt god ved mig selv. Og hey ? nu kan jeg igen passe mit tøj, gå op ad 300 trappetrin uden at råbe på ekstra ilt eller nåde, og jeg har kun en sjælden gang ondt i ryggen. Så var det hele indsatsen værd? Ja, det var det nok. Og har jeg lært noget af det (på den der definitive ?jeg-går-aldrig-tilbage? måde)? Nja…
Hvor er du sej! Kram D
Tak Dorte – jeg er også ret stolt af mig selv 😉