Ohøj – babybluse med matroskrave

Jeg har strikket en fin lille babybluse med matroskrave, der kan bruges sammen med de hvide bukser, jeg viste i sidste uge. Den hvide bluse med flæsekraven kan naturligvis også bruges til bukserne, men er måske en kende feminin til den dreng, vi venter os.

Jeg har igen strikket i det lækre Drops Cotton Light, men opskriften ville også være skøn i et uldgarn. Faktisk kan man uden videre udskifte bomuldsblandingen med enten Karisma (100 % uld) eller Puna (100 % alpacca).

babybluse med matroskrave

Jeg har fået garnet til at strikke modellen op foræret af Hobbygarn.

Babybluse med matroskrave

Størrelse 0 (3) 6 (12) mdr
Overvidde 24 (27) 30 (33) cm
Længde 27 (29) 31 (35) cm
Strikkefasthed 21 m på 10 cm i glatstrik med p 4
Garnforbrug 3 (4) 5 (6) nøgler Drops Cotton Light, hvid
1 (1) 1 (1) nøgle Drops Cotton Light, perlegrå


Ryg og forstykke

Slå 100 (112) 124 (136) m op på rundpind nr 3 og strik 3 (3) 4 (4) cm rib (1 r, 1 vr). Skift til rundpind nr. 4 og glatstrik.

Strik stribemønster: 6 p hvid, 1 p grå.

Når arb måler 17 (19) 20 (22) cm deles arb i for- og bagstykke med hver 50 m, og hver side strikkes færdig for sig. Fortsæt i stribemønster – også selvom det bliver besværligt, fordi den grå stribe kun er 1 p, så garnet skal brydes hver gang…

Ryg

Der lukkes af i hver side til ærmegab på hver 2. p: 3 x 1 m så du har 44 (50) 56 (62) m tilbage.

Når arb måler 21 (23) 25 (29) cm laves en slids. Strik 24 (27) 30 (33) m, vend arbejdet, og lad de resterende m vente. Strik de første 4 m ind mod midten rib (1 r, 1 vr), strik resten glat.

Når arb måler 24 (25) 28 (31) cm, laver du et knaphul ved at strikke de to første m, slå garnet om pinden, og strikke de to næste m sammen.

Når arb måler 25 (27) 29 (33) cm, lukkes de inderste 8 (10) 12 (14) m til halsudskæring.  Fortsæt aflukning til hals på hver anden p: 2 m 1 gang, 1 m 1 gang,.

Når arb måler 27 (29) 31 (35) cm lukkes de resterende m af.

Tag nu fat på de m du lod vente. Saml 4 m op bag arb mod midten (altså bag de ribstrikkede m), så du har 24 (27) 30 (33) m på p, der strikkes som den første side, blot spejlvendt og uden knaphul.

Forstykke

Der lukkes af i hver side til ærmegab på hver 2. p: 3 x 1, så du har 44 (50) 56 (62) m tilbage.

Når arb måler 22 (24) 26 (30) cm, lukkes de inderste 12 (16) 20 (24) m til halsudskæring, og de to dele strikkes færdig hver for sig. Fortsæt aflukning til hals på hver anden p: 3 x 1 m.

Når arb måler 27 (29) 31 (35) cm lukkes de resterende m af.

Ærme

Slå 30 (32) 32 (34) m op på pinde nr 3 og strik 3 (3) 4 (4) cm rib (1 r, 1 vr). Skift til pinde nr 4 og glatstrik.

Tag 1 m ud i hver side af ærmet 6 (8) 10 (12) gange på hver 4. p, så du har 42 (48) 52 (58) m på p.

Når arb måler 15 (18) 20 (22) cm lukkes i hver side for 1 m 3 gange. Når arb måler 17 (20) 22 (24) cm. lukkes de resterende m.

Strik det andet ærme magen til.

Matroskrave

Slå 44 (50) 56 (62) m op, strik 4 p perlestrik, og fortsæt derefter i glatstrik, hvor du stadig strikker de yderste 4 m i hver side i perlestrik. Fortsæt til arb måler 5 (6) 7 (8) cm.

Luk de midterste 12 (16) 20 (24) m til halsudskæring, og strik de to dele færdig hver for sig. Fortsæt aflukning til hals på hver anden p: 3 x 1 m.

Strik til arb måler 8 (9) 10 (11) cm. Slå 1 ny m op mod midten på hver 2. p, i alt 3 gange. Slå så 8 (10) 12 (14) m op mod midten, og strik de 4 yderste m i hver side i perlestrik. Fortsæt til arb måler 14,5 (16,5) 18,5 (20,5)cm.

Strik 4 p perlestrik, og luk elastisk af.

Strik den anden side på samme måde, blot spejlvendt.

Kraven hækles fast til halsudskæringen. Der hækles i fm fra retsiden af arb.

Montering

Sy ærmerne sammen. Sy skuldersømmene, og sy derefter ærmerne til ærmegab. Sy knap i slidsen overfor knaphullet.

Hæft alle ender, og damp arb let.

babybluse med matroskrave

Måske vil du også læse...