Nøj, hvor jeg godt kunne lide vores spontane tur til Mors i weekenden. Den skøre lille ø er altid vidunderlig, som den ligger dér og trykker sig, barsk og forblæst. Eller altså solbeskinnet og mild, som den var denne gang.
Da vi svingede bilen nordpå ,var det efter så hurtig en indskydelse, at vi ikke engang fik pakket. Vi tog ganske enkelt afsted som vi sad og stod, købte et par tandbørster og andre fornødenheden i Nykøbing, og fandt ellers ud af at nøjes. Og det er skønt at nøjes.
Der var faktisk kun én eneste ting, jeg ærgrede mig over ikke at have med. Forlaget Frydenlund, som har lavet en skøn serie af rejsebøger med den gennemgående titel 111 steder som du skal se, havde nemlig været så søde at sende mig bogen 111 steder på den jyske vestkyst som du skal se, og den havde jeg glædet mig til at tage med på eventyr. Jeg havde fundet en håndfuld spændende steder i umiddelbar nærhed af vores Limfjordsperle, som jeg ville udforske – men det må så blive næste gang.
111 steder-serien er umådeligt charmerende. Jeg brugte guiden til Rom, da jeg for nylig var der med min mor, og jeg ser frem til at gense London til efteråret med 111 steder under armen.
Når jeg sidder og bladrer i bøgerne, kribler det i fingrene for at få pakket kufferten, for der er altså tale om rene skattekister, proppet med de små finurligheder, som mere end noget andet gør ferie helt særlig, og skaber varme minder. Bevares, Peterskirken, Big Ben og Eiffeltårnet er da vigtige seværdigheder, men det er ikke seværdigheder man kan være alene med. Det er ikke steder, som kalder på hverken det overraskede smil eller den stille eftertanke. Det er steder som man ”skal se”, fordi det skal man altså. Med 111 steder-serien kan man kombinere de store, velkendte seværdigheder med et par ture ud på perlefiskeri i de små afkroge, og nyde de fordringsløse spidsfindigheder, som selv de mest overrendte destinationer også byder på.
Heldigvis kunne jeg huske nogle af de fine steder, som bogen udpeger. 111 steder på den jyske vestkyst som du skal se beskriver blandt andet området omkring Agger tange, med fuglereservatet og De Sorte Huse. De Sorte Huse er omdannet til levende museer, som viser hvordan livet blev levet heroppe på kanten i forgangne tider.
Bogen fortæller også lidt om Nykøbing Mors, som jo er mit hood. Den beretter blandt andet om Skaldyrsfestivalen, som nok er den største byfest på Mors, hvor hele havnen omdannes til fiskerestauranter med levende musik og fest i gaden. Den afholdes hvert år, første weekend i juni, så vi var heldige nok til at dumpe ned midt i den, og det var især ham min elskede overordentligt begejstret for. Selv er jeg ikke lige fan af skaldyr, men jeg blev fuldkommen betaget af den måde, morsingboerne kan feste på. Her er ingen opstyltet forstilthed, og ingen blasert arrogance. Når morsingboer ser noget de kan lide, så viser de det – og det er vel nok klædeligt!
Jeg er kommet heroppe, i nordenden af bogens territorium, igennem mere end 30 år. Ham min elskede har familie heroppe, og derfor vender vi tilbage flere gange hvert år. Efterhånden har jeg fundet mange små fine steder på egen hånd, men når andre gavmildt deler ud af deres hemmeligheder, er det en herlig mulighed for at få fyldt perleskrinet op.
Ævl tar evigheder – en af mine små skatte på Mors. Jeg gider godt sige hvor bænken står, hvis der er nogen der er nysgerrige 🙂