Der er nogen ting, jeg altid pakker i min håndbagage. Man kunne måske tale om at være blevet klog af skade – det er nemlig alt sammen noget, som jeg har oplevet at stå og mangle, når jeg har været på farten. Der er dels tale om ting, som er gode at have under alle omstændigheder, selv når alt går helt som planlagt, og ting som er irriterende at mangle, hvis noget skulle gå galt undervejs.
Første gang jeg rejste alene til USA gik alting fint på udvejen, men hjemrejsen til gengæld… Det bedste man kan sige om den tur er, at ingen af flyene faldt ned (og det er jo egentlig ikke nogen lille ting!). Jeg skulle flyve fra Albany til New York, og derefter fra New York til Marseilles, hvor jeg skulle mødes med min familie. Fint planlagt, syntes jeg – indtil jeg sad i Albany lufthavn og fik besked om, at på grund af tåge kunne det fly som skulle tage mig fra Albany til New York ikke lette, hvilket så igen betød, at jeg ikke ville kunne nå mit fly videre til Marseilles. Det var en dum situation, som skulle vise sig bare at blive dummere og dummere, bl.a. fordi jeg ikke havde tjekket om min telefon virkede i USA (spoiler: det gjorde den ikke…), ikke havde opladet telefonen (fordi den jo alligevel ikke duede), ikke havde lært min mands nye telefonnummer udenad endnu, ikke havde nogen kontanter på mig overhovedet, og ikke vidste, at fordi jeg havde købt de to flybilletter hos to forskellige udbydere, var der som udgangspunkt ingen der havde pligt til at hjælpe mig. For nu at gøre en lang historie kort, så endte jeg med at blaffe til New York, vente 24 timer i lufthavnen, og ankomme i Paris – ikke Marseilles – med 1 1/2 døgns forsinkelse.
Derfor er der visse ting jeg aldrig rejser uden:
- valuta – både sedler og mønter. I mange lufthavne skal man bruge en mønt for at få fat i en bagagevogn, og man kan også komme i den situation, at man sidder i Charles de Gaulle lufthavnen kl. 4 om natten, netop fløjet ind fra Tokyo, og er både sulten og tørstig, men hverken kan få vådt eller tørt, fordi det eneste der er tilgængeligt, er automater som kun tager euro-mønter (bare som et eksempel),
- en fungerende telefon,
- oplader og power-bank til denne telefon, og også en adaptor, hvis jeg skal lande (eller mellemlande) i et land hvor kontakterne ser mærkelige ud,
- en liste med vigtige telefonnumre. Nu kan jeg godt nummeret til ham min elskede, men jeg har skrevet numrene til min bank og mit telefonselskab op, så jeg kan komme i forbindelse med dem, hvis der sker noget uforudset,
- en seddel med adressen på min endelige destination (på udrejsen – jeg kan godt huske min hjemmeadresse).
- et sæt frisk tøj, eller i hvert fald et sæt frisk undertøj! Kufferter har det med at blive forsinkede på de mest ubelejlige tidspunkter, og det er bare nærmest ubærligt at skulle tilbringe de første dage af sit ophold, iført sit beskidte rejsetøj. Af én eller anden grund forsvinder min kuffert aldrig når jeg er på shoppetur til New York – men gerne når jeg er isoleret i et tempel udenfor lands lov og ret…
Nå ja – og så har jeg lært, at man ikke skal bestille sine billetter hos flere forskellige udbydere. Jeg har oplevet masser af forsinkelser og mistede forbindelser siden dengang, men når billetterne er købt samlet, sørger flyselskaberne for at tage sig rigtig godt af strandede passagerer!
Hvis dine rejseplaner involverer andre – hvis du eksempelvis skal afhentes af venner i lufthavnen eller på en station, så sørg for også at have en plan B parat. Det er ikke sjovt at stå med to enorme kufferter på Tokyos Shinjuku Station ved midnatstid en fredag, og spejde forgæves efter de venner der skulle have hentet en! I det hele taget er det en god ide at have kontrol over alle dele af ens rejse, også den sidste, i virkeligheden temmelig afgørende, del – den der får dig frem til et brusebad og en varm seng.
Der er en lille fiks app, som kan være til stor hjælp på rejser. Maps.me hedder den, og med den kan du hjemmefra downloade kort over det område du rejser til. Har du gjort det, fungerer appen som gps når du kommer frem, også selvom du ikke har data på din telefon. Maps.me er gratis, og jeg kan slet ikke anbefale den nok. I øvrigt kan det være en god ide at have adresser på hotel, restauranter og seværdigheder skrevet ned på det lokale sprog. For eksempel viste det sig, at de færreste taxachauffører i Kyoto kunne forstå mig, når jeg skamferede deres smukke sprog. Mine forsøg på at skrive ‘Enryaku-ji’, ‘Sanjusangendo’ osv. hjalp heller ikke meget. Det gik meget bedre da jeg, på mit næste besøg i byen, havde medbragt adresserne på japansk.
Det sidste tip jeg vil give, er egentlig ret indlysende: Sæt dig lidt ind i, hvad det er for mennesker du rejser ud for at besøge. Det kan være en god ide at have i hvert fald en lille smule viden om den kultur du skal opleve, så du ikke gør tåbelige ting som for eksempel at pudse næse på åben gade i Japan, forsøge at trykke en mand i hånden i UAE, eller tro at de venlige svar du får på spørgsmål du stiller i Brasilien, nødvendigvis er super brugbare (jeg elsker brasilianerne og deres levende, festlige og meget venlige kultur. Jeg vidste bare ikke i begyndelsen, at mange brasilianere er så opsat på at hjælpe, at de hellere giver dig et fuldkommen random svar, end de afviser at løse dit problem. Dobbelttjek derfor altid, om gate 52b virkelig er nede ad den lange gang til højre…).
Nu lyder det måske, som om jeg er en slags ulykkesfugl, der uophørligt kommer galt afsted, så såre jeg stikker hovedet ud ad døren. Sådan er det slet ikke!! Jeg har bare rejst meget, og så kan det jo ikke undgås, at jeg undervejs har fået samlet mig en masse erfaringer. Når jeg ser tilbage på alle de gange, jeg har været i problemer på rejser, så er der ikke en eneste af dem, der ikke kan bringe et smil frem på læben af mig – nu, hvor det hele er overstået 😉
God rejse!
