Jeg har ofte rejst sammen med andre. Jeg har rejst med min egen lille familie, med vores storfamilie, med venner og med kolleger. Jeg har ikke altid været lige graciøs omkring det, men med årene har jeg fundet ud af at sætte pris på det.
Før man overhovedet kaster sig ud i at rejse med andre, bør man være omhyggelig med at forventningsafstemme. Hvor tætte skal I være under rejsen? Skal I dele et feriehus, skal I lave alt sammen, eller skal I bo hver for sig i samme område, og bare nyde at dele nogen middage, aftencocktails, eller? Jeg har efterhånden prøvet nærmest alle tænkelige modeller, og der er i bund og grund ikke nogen der bedre end andre ? bare man er enige om, hvordan det skal være!
Hvis I bliver enige om at rejse lidt tættere sammen, er det en god ide at lade næste skridt være en beslutning om budgettet. Det er lidt trist at rejse med en veninde som kun kan bo på Kempinski-hoteller, hvis du er på SU! Vi har også nogen gange haft glæde af at lave en ?feriepengepung?, hvor man hver især lægger et aftalt beløb, og hvorfra man så betaler alle fælles udgifter, såsom mad, restaurantbesøg, entrebilletter til diverse seværdigheder og andet. På den måde slipper man for at stå og rode med at skulle dele stakkevis af regninger, eller ? endnu værre ? at den ene part (eller begge!) rejser hjem med en svag fornemmelse af at have bidraget med mere end deres del.
Når jeg har rejst med en større gruppe, har vi ofte lavet ?fix-punkter? for dagene, så alle ved hvad der skal ske hvornår, og således kan gå til og fra som det passer dem. Det er især en god ide, hvis der er børn med på turen; så kan forældrene tage hensyn til dem, uden at det påvirker hele selskabet. Man kan for eksempel aftale at spise morgenmad, frokost og/eller aftensmad et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt, eller annoncere en udflugt med fastlagt afgangstid. Specielt det med afgangstid er ret vigtigt, hvis ikke man har lyst til at tilbringe sin ferie med at vente på, at alle spontant samles… Hvis der er utålmodige sjæle med i selskabet, bør man nok også aftale en plan B. For eksempel så kan ham min elskede holde til virkelig meget ? men skal han vente på at andre liiige skal bade, spise, rydde op, klæde sig på eller andet kl. 10, hvor vi ellers havde aftalt at køre, går han helt op i en spids. I sådan et tilfælde er det bedst for alle med en plan B, hvor dem der ikke lige var vant til en ferie med militærisk disciplin kan slutte sig til senere.
Hvis man skal dele et feriehus med andre, synes jeg også det er godt at få afhandlet standarder for rengøring og madlavning inden ferien. For eksempel så afskyr jeg rod, men kan nogenlunde håndtere snavs, og er komplet ligeglad med madlavning. Der findes andre som afstøder ejendele hvor end de bevæger sig, finder det uproblematisk at skulle sparke sig frem gennem rod, eller som har det fint med at bruge en hel ferie på at planlægge måltider, købe ind til dem, tilberede dem, spise dem, og rydde op efter dem, mens de taler om hvad de skal spise næste gang. Beslut på forhånd hvordan I vil have tingene til at fungere, så I ikke behøver blive trætte af hinanden undervejs. For nogen vil det rigtige være at fordele opgaverne imellem sig, for andre vil det fungere bedre med en række kompromiser. Det vigtigste er, at I alle er glade for de beslutninger I træffer.
Når man skal planlægge en ferie sammen, er mit bedste råd, at alle holder sig åbne for nye oplevelser, nye ideer, og nye måder at gøre tingene på. Det kan meget vel være, at den lavendel-farm du aldrig ville have valgt at besøge på egen hånd, viser sig at være en skjult perle. Det kan også være den ikke gør, men så har du haft en hyggelig dag, sammen med mennesker du holder nok af til at rejse på ferie med dem. Det er heller ikke helt skidt.
Sørg for at indbygge hviletid i planlægningen, i hvert fald hvis I kører med et stramt tilrettelagt skema. Ingen gider at styrte fra oplevelse til oplevelse hele tiden, og ingen orker at være sammen med andre 24/7. Vær ok med, at I ind imellem har brug for at trække jer lidt, ligge i skyggen med en god bog, gå en tur alene, eller snuppe en middagslur.
Vær også ok med, at I formentlig vil blive irriterede på hinanden undervejs. Sådan er det, når en masse forskellige behov skal tilgodeses; så må du nogen gange være den der behovsudskyder. Det er aldrig sjovt at behovsudskyde, og det er ALTID dig det går mest ud over. Alle de andre har det altid meget nemmere end dig. Sådan er det ? og sådan er det for alle 😉 Lad være med at tro, at enhver irritation skal luftes. Langt de fleste irritationer har godt af at ligge lidt, og hovedparten af dem vil faktisk forsvinde af sig selv. I det hele taget er reglen, at jo mindre du trækker op af nej-hatten, jo bedre er det. Hver gang du mærker en trang til at oplade din røst, kan du med fordel starte med at stille dig selv et par spørgsmål:
- Er det noget positivt, du vil bidrage med? Er den aktuelle situation en der trænger til noget af det, du har tænkt dig at bidrage med?
- Er der elementer af opdragelse i det der er på vej ud af din mund? Er der gået lidt Tante Sofie i den (?Hvis alle bare var som jeg, så gik det nok til sidst. Men ingen andre er som jeg, og det er meget trist!?)
- Hvor vigtigt er det for dig? Er det for eksempel vigtigt nok til at du vil såre andre, eller risikere en ubehagelig stemning?
- Hvad er, hvis du skal være HELT ærlig, sandsynligheden for et fornuftigt udkomme? Er det du vil sige så klogt, at den du henvender dig til straks vil indse, at din sandhed er SANDHEDEN, og derfor ændre sig grundlæggende?
Disse spørgsmål har mange gange hjulpet mig til at tie stille…
Vær afklaret med, at det er selve samværets natur, at tingene ikke altid kan kontrolleres. Du kan lave et grundigt forarbejde – og det vil bestemt øge muligheden for en dejlig tur – men ting VIL gå galt, og der er ikke nogen grund til ikke at holde det ud. Meget ofte vil de uforglemmelige oplevelser, dem der vil kunne kalde din latter frem senere, være nogen du aldrig kunne have forudset.
Hvad du end gør, så modstå fristelsen til at skyde skylden på alle de andre. Du ejer din egen oplevelse; det er måske ikke altid dig der bestemmer præcis hvordan de ydre omstændigheder skal være, men du er den eneste der bestemmer hvordan du vil udfylde de givne rammer, om du vil være glad, afslappet og tålmodig, eller om du vil rende rundt med en grum grimasse og finde fejl.
Så vidunderligt det end er at rejse, så indebærer det også en vis portion stress. Træk vejret helt ned i maven, og mind dig selv om, at ingen er perfekt ? ikke engang dig. Og når noget bliver besværligt, så husk at smile. Det gør dig både køn og glad, og det har aldrig skadet.
