Barneønskebarn på vej!

Som jeg allerede har nævnt flere gange – kommer til at fable om igen og igen – så venter der mig en særlig udsøgt glæde i 2020, i form af endnu et barnebarn. Et barneønskebarn! Min refleks er naturligvis straks at gribe strikkepindene, meeen…. Barneønskebarnets mor har betroet mig, at hun ikke er overmåde begejstret for babystrik, så jeg styrer mig lidt. Lidt.

Den vordende far har heldigvis lagt en beskeden ønskeliste, som jeg kan fornøje mig med. Han vil vældig gerne have en stak savlesmække, magen til dem storesøster (barnevidunderbarnet) havde – meget beskedent ønske! – og et par fleccetæpper med hæklet kant. Igen en genganger, som jeg i sin tid lavede til barnevidunderbarnet, og som blev brugt og vasket, til de hang i laser. Så det er jeg i fuld gang med, og nøj, hvor jeg nyder det. Der er jo det ved baby-nørklerier, at man placerer alle sine ønsker og drømme for den lille ny verdensborger i dem. Der synes at være en direkte forbindelse fra hjertet til hænderne, og videre ud i håndværket.

Jeg har kastet mig over tæpperne – og der er jo det herlige ved fleecetæpper (udover at de er varme og kan smides i vaskemaskinen uden videre dikkedarer), at man kan give den max gas med overdådige kanter, fordi man ikke skal sidde og bakse med hele midterstykket. Foreløbig har jeg et par geniale – i al beskedenhed, naturligvis – design i tankerne, og jeg elsker at sidde og tumle med dem, mens jeg glæder mig til at møde den lille spirrevip.

strikket savlesmæk

Savlesmækkene som min søn bestilte, er nogen jeg har lavet gennem mange år, først til mine egne børn, og siden til andres. De er helt tosset simple; jeg strikker en halv karklud af den diagonalstrikkede slags, og når den måler ca. 25-35 cm (til henholdsvis babyer og lidt større rollinger) oppe ved maskerne på pinden, laver jeg et knaphul i den ene side og lukker elastisk af. Faktisk laver jeg ofte udtagningerne ved blot at slå garnet om pinden, hvilket betyder at der er en hel række af “knaphuller” ned langs siderne, og så behøver jeg jo ikke gøre videre!

Man kan vælge at sy en knap i, men jeg foretrækker i stedet at lave smækken rigeligt stor, og trække det ene hjørne gennem knaphullet i stedet. På den måde sikrer du, at baby ikke kan hænge fast i noget; savlesmækken vil ganske enkelt gå op, hvis der kommer pres på den.

Jeg bruger Drops Baby Merino til savlesmække til de helt nyfødte. Det giver en ret let savlesmæk, og den fine uld er helt blød mod den sarte hud. Til de lidt større rollinger bruger jeg Drops Cotton Merino.  Så bliver savlesmækken lidt kraftigere, og blandingen af uld og bomuld er perfekt, fordi bomulden gør at den suger fantastisk, mens ulden sikrer, at den ikke bliver tung og kold.

 

Måske vil du også læse...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.