Apropos mit indlæg i går – se vores fine nye retrocykler! De skulle selvfølgelig prøves, og i første omgang skulle vi prøve at få dem hjem 😉
Vi købte dem i Barra de Tijucca, 14 km hjemmefra. De 14 km tog os over 45 minutter i taxa, da hele byen stadig ligger underdrejet på grund af de paraolympiske lege, så vi var helt enige om, at det eneste fornuftige ville være at cykle tilbage. Det første stykke så da også umiddelbart tilforladeligt ud –
– men så kom vi til Avenida das Americas, som vi bare skulle følge i ca. 12 km. Helt ligetil, bortset fra, at Avenida das Americas er den stærkest trafikerede vej i distrikterne Barra de Tijucca og Recreio, og at bilisterne ikke er vant til at dele vejen… Det blev til 3 nervepirrende kilometer, før vi kunne dreje ned til stranden!
Vi krydsede floden over en lille bro, nåede ned til stranden, og så var vi ellers i Paradis! Efter et lille stykke ad en cykelsti blev strandvejen helt lukket for biler, så vi havde det hele for os selv – indtil det gik op for os, hvorfor vejen var lukket. Lige pludselig befandt vi os midt i en olympisk event, men det var jo også morsomt 😉
Byen er så enestående smuk set fra stranden, og der er faktisk også cykelstier (!), så det er en tur der er oplagt at tage, selv på mere almindelige, ikke-OL dage, ikke mindst på grund af de mange små strandbarer, som ligger som skønne perler på en snor.
Alt i alt var det en fantastisk måde at se byen på, og jeg kan slet ikke vente med at komme ud og trille igen. Næste gang vil vi dog nok planlægge turen lidt bedre, så vi måske kan undgå de decideret livstruende situationer – dem hvor min svigerdatter slet ikke har tid til at snakke med mig, fordi hun er travlt optaget at tale med sin gud!
Iøvrigt undskylder jeg billedkvaliteten i dette indlæg. Nærmest alle billederne er taget med min iPhone, for det er den jeg kan finde ud af at håndtere, når jeg samtidig skal navigere en cykel 😉