Rio de Janeiro – kontrasternes by

I morgen tidlig – meget tidligt – tager jeg tilbage til Rio. Vi skal holde nytår med ældstesønnen og hans familie, og i øvrigt sørge for at suge masser af solskin og fest til os, inden vi om et par uger atter vender næserne hjemad. I anledning af rejsen har jeg valgt at genudgive et af mine gamle indlæg om byen der har vundet mit hjerte.

Tag med på smuttur til Rio de Janeiro, kontrasternes by – og tjek eventuelt mine guides til Rio; byens strande, oplevelser og shopping.

Rio de Janeiro er en fantastisk by. Det er på alle måder en overvældende by, som jeg ikke rigtig kan forestille mig, at jeg nogensinde bliver færdig med. Den er så sammensat: grøn og tiloset, travl og tilbagelænet, glad og skræmmende – og vanvittigt smuk, ikke mindst fra luften, som her, lige over Galeao lufthavnen kl. 5 om morgenen. Byen er, i en grad som jeg aldrig har oplevet det andre steder, fuld af kontraster, der på en eller anden besynderlig måde synes at smelte sammen til den pulserende enhed der er Rio.

Byen er overordnet opdelt i 4 distrikter: Centro, Zona Sul, Zona Norte og Zona Oeste, men indenfor disse er der en lang række bydele (bairros), hver med deres særpræg – og selv indenfor hver enkelt af disse, finder man de mest utrolige kontraster. De fleste har formentlig hørt om Copacabana og Ipanema, bairros som er bedst kendt for deres strande, men de er altså bare to ud af ialt 160 officielle bydele i Rio.

Noget andet alle nok har hørt om, er favelaerne. De præsenteres ofte som  forarmede slumområder, hvor bandekriminalitet, vold og misbrug stortrives, og det er helt sikkert også en del af sandheden – men bare i Rio er der altså omkring 1,5 million mennesker (svarende til 24 % af befolkningen) der lever i de 1000 favelaer, og de er ikke allesammen narkobaroner. Mange er helt almindelige mennesker, som lever i favelaen af nød, af tradition, eller simpelthen fordi det er der, de foretrækker at leve. En undersøgelse fra 2013 viser, at 85 % af favelaens indbyggere kan lide det sted de bor, 80 % er stolte af det, og hele 70 % ville blive boende, selv hvis deres indkomst blev fordoblet. I 2014 fortalte 94 % af favelaens indbyggere at de er glade! Et andet overraskende fact er, at folk i favelaen faktisk er bedre teknisk forbundet end dem der lever udenfor – allerede i 2012 havde 90 % af indbyggerene under 30 år adgang til internettet.

Tilbage i 1988 blev det officielt besluttet, at alle brasilianere havde ret til et sted at bo. Desværre er 77.206 mennesker blevet nægtet denne ret siden 2009, hvor man begyndte at forberede OL. En del af disse forberedelser bestod i at man tvangsfjernede folk fra favelaen, formentlig i et forsøg på at polere overfladen. Tilbage i 2008 startede man den største investering nogensinde i Rios favelaer, da man etablerede passiviserende eller fredsskabende politienheder (UPP’er); enheder som med en tydelig fysisk tilstedeværelse i favelaerne skal standse narkotika- og våbenhandel, og gøre gaderne tryggere for indbyggerne. Desværre er der eksempler på, at disse UPP’er er kommet til at repræsentere et barsk regime med tvungen besættelse og tortur, især i de favelaer der er blevet passiviseret i de seneste år.

Jeg bor hos min søn og svigerdatter, og faktisk er deres hverdag et fint eksempel på Rios kontraster. De bor i et toptunet lejlighedskompleks i Recreio dos Bandeirantes – og hver dag kører min søn til Meier, hvor han træner i den hvide bygning nedenfor, mens min svigerdatter og jeg er lykkeligt optaget hjemme 😊

Selv en kort tur rundt i byen viser ret hurtigt, hvor forskellige forhold Rios beboere, også kaldet Cariocas, lever under. Da jeg tog billederne til dette indlæg, bevægede jeg mig rundt i en cirkel med en radius på bare én kilometer. Man ser tydeligt forskellene, omend jeg ikke har ramt nogen af ekstremerne – der findes både virkelig ekstrem fattigdom og ekstrem overflod.

Trafikken i Rio er et kapitel helt for sig selv. For en hare som mig, der altid klamrer mig til rattet med hænderne i korrekt ’10 i 2′ kørestilling, og knap kan navigere gennem Slagslundes gader (arh okay, det plejer at gå meget godt), er det en rædselsvækkende oplevelse at køre bil i Rio, og jeg forstår så udmærket dem der søger alternative transportmidler. Jeg gider godt en über cool cykel, men den hestetrukne kærre er måske lige i overkanten. Omvendt kan man vel ligeså godt gå all in?

Denne gang skal jeg være hernede i 2 uger, og jeg håber endnu engang at opdage nye hjørner af byen, som bliver ved med at overraske mig!