Lige et par sidste billeder fra mit elskede Rio. Jeg kan tilgive byen næsten alt; selv at efteråret ind imellem giver os en overskyet himmel. For det første er der langt flere skønne solskinsdage, for det andet gør regn simpelthen bare ikke helt så meget, når temperaturen er så høj, at det nærmest føles som at stå i et varmt brusebad!
Bemærk i øvrigt min fine nye denimjakke, som jeg, i al beskedenhed naturligvis, er voldsomt stolt af. Jeg har gennem noget tid kigget langt efter den nye denim-trend med alle strygemærkerne, men er hele tiden blevet stoppet af, at jeg har syntes det var sådan lige lidt i overkanten med mariehøns, smilende sole og fine blomster overalt. Derfor slog jeg til, da jeg forleden fandt en jakke (til den rørende pris af knap 150 kr. ? tak, Renner), helt uden udsmykning. Jeg supplerede med broderigarn og perler (til ca. 10 kr.), og lavede et lille lyn foran og et par blomster bagpå, og det er alt rigeligt til mig. Jeg elsker at gøre tøj til mit eget på den måde, og meget nemmere end dette her bliver det altså ikke.
Når man rejser så meget som vi gør, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at vi ind imellem taler om muligheden for at tage konsekvensen af vores wanderlust, og ganske enkelt slå os ned udenfor Danmark. Der er dog to gode grunde til, at det aldrig kommer til at ske. Én er tungtvejende, en anden er bare praktisk.
Som det er, så er vi allerede tvunget til at undvære ældstesønnen og hans familie – vi orker ikke engang tanken om også at skulle undvære yngstesønnen og hans. Det er den tungtvejende grund, og det er den der for alvor betyder, at vi er grundfæstet i Danmark. Den anden grund er praktisk, og egentlig indlysende: vi lider af en helt uhelbredelig trang til at komme omkring og se en masse små hjørner af denne vidunderlige verden. Hvis vi flyttede permanent til udlandet, ville vi jo bare udskifte én base med en anden, og så var vi lige vidt.
Alligevel er det tungt, at vi nu snart pakker kufferterne og sætter kursen nordpå. Dejligt at komme hjem til yngstesønnen, men altid svært at sige farvel jo. Jeg er aldrig taget herfra uden at ønske, at jeg kunne tage ungerne med mig hjem. Dumme børn jeg har, som insisterer på at bo på hvert sit kontinent…
Kul dongerijakke og jeg er enig med deg angående utsmykning. Akkurat passe som du har det nå, hele antrekket var veldig fresht og kledelig. Det handler også om å kle seg etter sin alder, smak og humør. Jeg har en dongerijakke fra Ralph Lauren som jeg har hatt i 15 år tror jeg, og jeg bruker den fortsatt.
Helt enig i at vi må klæde os efter alder, smag og humør. Mht din jakke, så er det jo noget af det som er godt ved at blive ældre – vi har mange års opsamlet tøj at bruge løs af, og så kan vi tilsætte lidt trends i ny og næ!