For nogle år siden kastede jeg mig ud i et eksperiment: en sweater med rundt bærestykke. Det var en konstruktion jeg aldrig havde prøvet at designe før, og jeg døbte da også sweateren Eksperimentet. Opskriften blev kun lavet i én størrelse, og jeg har længe tænkt, at jeg gerne ville graduere den i nogen flere størrelser, ligesom det kunne være spændende at strikke den op i hårdere spundet garn, så det fine mønster ville træde tydeligere frem.
Garnspecialisten har været så søde at give mig noget lækkert garn, som jeg tænkte, ville være perfekt til formålet. Det er deres Cashmerino bomuld, et blandingsgarn, som består af 37% merino, 5% cashmere, 36% bomuld og 22% polyamid. Merino og cashmere er nok det, der træder tydeligst frem i garnet, som er blødt og let som en sommersky, men bomulden giver det lidt tyngde i måden, det falder på, og polyamiden gør, at det bærer sig flot.
Det har et par yderligere fordele. For det første er jeg ret vild med, at alt Garnspecialistens garn er genbrugsgarner, og for det andet synes jeg, at prisen er imponerende. Lige nu ligger det til 75 kr for et bundt, og jeg regner med at bruge to bundter til hele sweateren – 150 kr for en sweater; det er da rørende! Og efter sidste uges ekstravaganca med det skønne, økologiske babyalpaca, tænker jeg også det er på sin plads med noget i den mere budgetvenlige ende. Fordi når man strikker meget, er man ind imellem nødt til at skele til prisen…
Et alternativ kunne være Drops Air, eller for eksempel Drops Lima – bare tjek at du overhodler strikekfastheden!
Jeg har leget en del med garnet, men nu har jeg besluttet at strikke det dobbelt på pinde nr. 7. Det giver en ret kraftig sweater – men fordi jeg sidder og strikker sommeren ind i den, har jeg besluttet at vaske og strække den efter endt strikning. Det giver en langt lettere resultat, og betyder også at bomuldens naturlige fald vil komme bedre frem.
Så jeg strikker altså på livet løs, og det er – som altid – super spændende og hyggeligt. Ikke så meget den del, der handler om at trævle uhensigtsmæssigheder op, men altså… Uanset hvor omhyggeligt jeg tæller, tegner og regner, synes jeg altid, at jeg ender med at måtte prøve mig lidt frem. For lige så formålstjenlige, og i bund og grund uundværlige, strikkeprøver er, så sker der altså ofte noget, når man går fra en lille 10 x 10 cm lap til et stort arbejde.
Jeg glæder mig som et lille barn til at blive færdig, så jeg kan promenere min skønne sweater. Som altid strikker jeg også nye drømme ind i arbejdet – denne gang har jeg fået den ide, at jeg på et tidspunkt også gerne vil prøve at lave Eksperimentet som en cardigan. Kunne sådan én ikke bare være vidunderlig at smide over skuldrene en kølig sommeraften? Hm, næste projekt 😉
