En Slow sofapude

 

en slow hjørning

Se nu lige her – en Slow Hjørning sofapude!!! Bliver I mon lige så henrykte som barnevidunderbarnet? Er det jeres applaus, jeg kan høre helt herned? Eller mangler I måske den udsøgt forfinede smag, som hun og jeg deler?

Selv er jeg svært begejstret for min nye pude. Den giver den ellers meget retlinede stue et glimt i øjet, og jeg elsker det. Også selvom (eller måske netop fordi) jeg godt kan få øje på, at det er en lille bitte smule skørt.

en slow hjørning

Jeg har igen brugt opskriften fra dygtige Creajunkie (nu @aknittersroom på Instagram – følg hende, hun har de kæreste billeder!), og denne gang bare strikket med dobbelt og tredobbelt garn på pinde 6. Man kunne sætte spørgsmålstegn ved det kloge i at kaste sig over et resteprojekt når man sidder i Italien, langt fra restekurven, men altså… Jeg havde jo bare brug for en Slow sofapude. Det lykkedes mig da også at skrabe nok garn sammen, selvom jeg ind imellem måtte improvisere. Derfor er den også blevet en kende rund og bulet hist og pist, men det skal jo ikke diskvalificere nogen (sagde feriebarnet, med munden fuld af is).

Den er så kær, og jeg overvejer stærkt, om ikke jeg må have én mere. Bare så jeg ikke skal sidde og kigge misundeligt på barnevidunderbarnet, når hun vinder den gode plads i sofaen 😉

en slow hjørning

Man skal lige holde lidt øje med ham, for ellers stryger han ud i solen – og det kan jeg jo sådan set godt forstå, for her er dejligt!

en slow hjørning

 

Måske vil du også læse...

4 Comments

  1. Fru Moll says:

    Godmorgen. Den er da bare så cute, som mit barnebarn, Ida ville sige! Hun ville elske den, så måske må jeg overveje!

    1. Jeg kan bestemt anbefale den – et sjovt projekt, hvor man kan få brugt sine rester!

  2. Fru Moll says:

    Apropos! Jeg viste billedet til Ida, og hun var mere end begejstret, så nu er der ingen vej tilbage, så jeg skal have købt opskriften og finde garn frem! Har du strikket den i bomuldsgarn!

    1. Jeg har strikket i uld, alle mulige rester. Uld bliver pænere end bomuld, men er selvfølgelig mere sart…

Comments are closed.