Få det bedste ud af januar

Ja ok, det er lidt sent at komme stikkende med denne her, men altså… se venligst mine første Søndags Snapshots for et forsøg på en undskyldning. Jeg er imidlertid ved at være vendt tilbage til den rigtige hverdag, med rutiner, ritualer og et vist mål af selvdisciplin, og jeg synes, sådan i al beskedenhed, at det klæder mig fremragende.

Så nu en håndfuld ideer til, hvordan man bedst nyder januar. Denne fantastiske måned, fin og sprød og funklende ny som den er. Januar er dejlig. Vi er endnu ikke blevet trætte af vinteren, vi er fyldt op på oplevelser efter julemåneden, og et helt nyt år ligger åbent. Jo jo, januar skal være så velkommen.

Læs
Hvide blomster af Sissel-Jo Gazan. Sissel-Jo Gazan er enestående god til unge piger. Hun kan fortælle deres historie på en måde, så man med et fingerknips selv er tilbage i de sarte, foruroligende teenage-dage; hun gjorde det helt imponerende med Blækhat, og nu har hun gjort det igen. Som så ofte før er det en forbrydelse der driver bogens handling frem, men fortællingens egentlige omdrejningspunkt er ungdommens søgen, udforskning og undren. Jeg er ikke bomsikker på, at den helt når op på højde med Blækhat, men Hvide blomster er en dejlig bog, som man bestemt ikke må snyde sig selv for. En rigtig januarroman, med både tyngde, lethed og eftertænksomhed – lige hvad vi har brug for i de mørke aftner!

Midnatssol af Stephanie Meyer. Det her er formentlig en af de bøger, jeg aldrig vil få læst helt til enden. Jeg læser den nemlig først og fremmest af sentimentale årsager; fordi Twilight serien minder mig om en mageløs sommer i 2012, hvor hele familien læste sammen. Denne nyeste opfølger tager Edwards synsvinkel gennem den overdådige kærlighedshistorie, som tryllebandt læsere (og biografgængere) igennem de foregående fire bind, og det må jeg da lige dyppe tæerne i.

Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist af Anna Libak. Jeg er ikke kommet i gang med Anna Libaks nyeste bog endnu, men jeg glæder mig. Jeg er overbevist om, at hun vil uddanne og udfordre mig, og efterlade mig med en helt ny synsvinkel. Denne gang er det vores fælles fortørnelse og den svages evige og uantastede ret, hun kigger efter i sømmene, og jeg tror bestemt det bliver godt!

Se
Your Honor på HBO. Michael Desiato er en ubestikkeligt retfærdig, fair og omsorgsfuld dommer, med forståelse for de udfordringer som kan drive folk ud i kriminalitet. Han er et virkelig Godt Menneske, på den måde man nærmest kun kan være det på film; et ærværdigt medlem af samfundet, og en enestående god far for sin søn Adam, som han lever alene med, efter Adams mors voldelig død. Men hvad sker der, når et Godt Menneske pludselig skal vælge mellem ærværdigheden og ordentligheden på den ene side, og sin søns liv på den anden? En fantastisk serie, som jeg blev nødt til at se på en enkelt aften, fordi den var så ubehagelig, at jeg knap kunne være i min egen krop. En katastrofe, som bare bliver ved og ved. Især de første afsnit er næsten umulige at se – og alligevel kan man slet ikke lade være.

Ulven kommer på DR. Endnu en dybt foruroligende serie om håbløse familierelaterede dilemmaer. Socialrådgiveren Lars er overbevist om, at Holly taler sandt, når hun beretter om voldsomme overgreb i sin familie, og beslutter at akut-anbringe hende og lillebror Theo. Men hvordan finder man ud af, hvem der taler sandt? Og hvad er sandhed? Lyver en teenager, når hun bruger andres ord? Når hendes smerte over en fraværende far kommer ud som en historie om, at han har begået selvmord? Og er vi dygtige nok som samfund til at varetage de udsatte børns interesser?

Puha altså. Jeg er virkelig snart nødt til at finde noget lidt lettere at se. Gad vide om der ikke snart kommer en ny sæson af Robinson Ekspeditionen??

Oplev
Der er jo ikke det store at komme med her, al den stund at nærmest alt er lukket ned. Så er der til gengæld alt det små, som bare ikke rigtig ser ud af noget på papir, men som er alt rigeligt til at fylde et liv. Kælketure med den lækreste baby, lange vandreture langs en vindblæst strand, et hjemmebagt brød i lune skiver med tandsmør…

Månedens helt store arrangement skulle have været en tilbagetrækning i templet. Jeg holder så meget af de tilbagetrækninger, og elsker hvordan samværet omkring dem sætter de ensomme timer på meditationspuden i relief. Denne gang har vi imidlertid valgt at gennemføre forløbet virtuelt, da vi ikke kunne se udvej til mødes fysisk på en forsvarlig måde. Det bliver en udfordring, men jeg er sikker på, at det bliver lærerigt, og jeg glæder mig helt enormt.

Hvis nu vi kunne gå af med hele pandemi-tingen; med al smerten og frygten og usikkerheden og sygdommen og de lukkede grænser og den økonomiske ruin – hvis vi kunne lægge alt det langt væk, og kun have selve nedlukningen tilbage… Jeg nyder stadig at spille på egen banehalvdel. Jeg ville ønske at mine mere eller mindre forlystelsessyge kære kunne få lov at have deres velkendte liv, samtidig med at jeg kunne få lov at fortsætte min introverte fest, med uendelige timer som strækker sig foran mig, helt uden krav om samvær og social interageren. Mit behov bliver fint dækket via Messenger og Zoom, og som kontemplativ, strikkende læsehest har jeg jo sådan set forberedt mig på det her hele mit liv.

Alt i alt må vi nok sige, at vi endnu engang har at gøre med en måned, som nok ikke bliver helt som vi havde forestillet os. Omvendt er vi jo ved at være ret gode til det, ikke? Hvis der er én ting vi har lært det sidste år, så er det da at navigere i kuldsejlede planer!! Og  lige om lidt, liiige om et øjeblik, så vender det. Blev der sagt Det er min gave til os allesammen, og allermest til mine ekstroverte kære.