Jeg synes faktisk, jeg har været ret god til ikke at prale alt for meget med hverken mit store barnevidunderbarn eller mit lille barnemirakelbarn. Det har ikke været nemt, for de er altså ganske særlige (og ja, jeg ved det godt – derved adskiller de sig ikke fra andres børnebørn, og det er også derfor, jeg har lagt bånd på mig selv). Men i dag skal det altså handle lidt om den midste, for udover at være helt igennem perfekt og betagende, så er han også lidt af en hurtigvokser. Han gror med enorm hast, og jeg kæmper for at holde trit med hjemmestrikken.
Heldigvis er han absolut bedårende i lidt grove, rustikke sweatre, og de er jo ret hurtigt fra hånden. Han har stolt promeneret både Smiley sweateren og den fine Click Mix, som er næsten magen til farfars – men nu er de begge efterladt i en mælkesky af voksende kæmpebaby. Selvfølgelig kunne jeg bare lave dem i større udgaver, men omvendt så nyder jeg selve designprocessen så meget, at det ville være en skam at snyde mig selv for dén. Derfor er jeg ved at kreere endnu en chunky minisweater, og denne gang skal der snoninger på. Fordi snoninger bare er pæne, og får tøjet til at sidde så godt – og fordi han slet ikke har nogen sweater med snoninger 😉
Garnet er den lækre Baby Merino, som jeg strikker tredobbelt, men man kunne jo også erstatte med det luksusgarn, jeg brugte til Click Mix.
Planen er, at jeg skal hyggestrikke hele min aften væk, og derefter sysle med opskriften, så den kan lande herinde næste uge.
