I sidste uge skrev jeg lidt om buddhisme og meditation, og nævnte sammenhængen mellem etik, meditation og visdom. Derfor tænkte jeg, at det kunne være en god ide med en helt overordnet præsentation af buddhistisk etik.
I alt væsentligt bygger den på sund fornuft, og ligner rigtig meget noget vi kender i forvejen. Det der gør den buddhistiske etik anderledes, er dens forståelsesramme. Når der overhovedet findes etiske ’regler’ i buddhismen, er det primært for at beskytte os selv – ikke for at lokke/true os til at opføre os ordentligt overfor andre. Hvis man tager sig tid til at dvæle et øjeblik ved præmissen, giver det faktisk mening. Præmissen er jo, at det etisk forsvarlige liv skal understøtte meditationsarbejdet, så man kan nå frem til en erkendelse af altings sande natur.
Det er vældig svært at arbejde fornuftigt i meditation, hvis man øjeblikket før har opført sig som et gedigent, dumt svin – og det ved jeg af smertelig, personlig erfaring. Når man sætter sig ned og betragter det der er, vil ting komme og byde sig til. Ting, som for eksempel den måde, du netop sårede et andet menneske på, fordi din store mund endnu engang løb af med dig. Det er jo fint nok at de her ting præsenterer sig, så man kan lære noget af dem. Problemet er bare, at hvis man ikke gider lære, får man aldrig den ro i sindet, som er en forudsætning for en dybere meditation.
Den buddhistiske etik er på sin vis enkel: ahimsa (ikke at gøre skade) er grundlaget.
Gør intet ondt,
Gør alt hvad der er godt.
Rens dit sind.
Dette lille vers siger vi hver dag i templet, og det er så simpelt, at enhver kan forstå det. Det er samtidig så omfattende, at formentlig ingen kan efterleve det fuldt og helt, men det er et smukt ideal at stræbe efter.
Fortolkningen af ahimsa er omfattende, intrikat og dybest set uoverskuelig. Ethvert etisk dilemma vil medføre nye overvejelser, som igen afføder andre dilemmaer, og man er nødt til at holde ud, at man aldrig kan få det fulde overblik over de etiske konsekvenser af sine handlinger. Er kødspisning for eksempel mord? Buddhismen siger nej, men det etiske system peger på andre implikationer. Uanset hvad; bærer man de fem grundlæggende forskrifter (eller “træningsregler”, som de også, lidt mere præcist, kaldes) med sig, er man godt på vej.
- Ikke at slå ihjel
- Ikke at tage noget, som ikke frit bliver givet
- Ikke at forvolde skade med sin tale
- Ikke at forvolde skade med sin seksualitet
- Ikke at misbruge rusmidler, så sindet sløves.
Bestemt til at have med at gøre – i hvert fald på det intellektuelle plan. Straks mere besværligt, når man rykker ud i den der virkelighed… Men omvendt; sætter man barren for lavt, er risikoen for at ramme under lavmål alt for stor.
