Velkommen til februar, måneden der så småt varsler de lyse tiders komme. I februar kan vi nemlig holde Kyndelmisse, som markerer at halvdelen af vinteren er ovre. At man så almindeligvis festligholder med pandekager, gør jo bare det hele endnu bedre 😉
Februar er lig med karneval. Karneval i Rio de Janeiro. Åh, det gad jeg godt – men det bliver ikke i år. I år må jeg nøjes med den let forkølede danske udgave, som dog bringer sin egen velsignelse, i form af fastelavnsboller. Jeg skal bage en masse fastelavnsboller, og nok også købe nogen. De wienerbrødsagtige gider jeg nemlig ikke selv give mig i kast med, men jeg kan snildt overtales til at købe dem.
Februars første uge bliver tilbragt i Italien, begravet i sne i vores højtelskede lille stenhus i bjergene. Vi skal gå os nogen gode, lange ture, og jeg tænker også, at vi vil køre op forbi et af de hyggelige skisportsteder, som ligger lige rundt om hjørnet. Den friske vinterluft er livgivende, og man putter sig allerbedst foran en knitrende brændeild, når fingre og kinder er helt røde og kolde efter en en gåtur. Og her passer fastelavnsbollerne jo også fint ind!
Når vi kommer hjem, har jeg et par dage i stilhed. Jeg skal igen i tilbagetrækning i templet, denne gang dog kun to dage, men lidt har også ret, og jeg vil sørge for at nyde hvert eneste sekund.
Senere har ham min elskede og jeg aftalt en kærestedag. Vi skal på Arken og se Patricia Piccinis udstilling En kærlig verden. Fordi titlen alene lokker, og når der oven i købet er fabeldyr involveret, er jeg klar!
Mod slutningen af måneden skal vi til London. Det er en tur vi har givet vores lille nevø i konfirmationsgave, og jeg glæder mig til at vise ham både de store seværdigheder og de små, finurlige kroge.
Alt i alt ligner det en glimrende måned, hvor jeg kan samle masser af glæder og gode minder. Og så er det også måneden hvor jeg skal nørkle Johns hentesæt færdig, og dét glæder jeg mig vældigt til!
