Gæsteblogger – om min yndlingsbog

Jeg læser mange blogs. Ret mange, faktisk. Fordi jeg synes det er hyggeligt lige at kigge forbi de der forskellige mennesker, som jeg efterhånden synes at jeg ‘kender’. Nogle af dem kender jeg jo faktisk også IRL, men jeg oplever sådan set, at jeg kender dem alle sammen – måske fordi jeg helst læser blogs, som er forholdsvis personlige. En del af de blogs jeg læser, er bog-blogs. Det er primært her, jeg følger med i nye udgivelser, og får inspiration til min egen læsning.

yndlingsbog

En af de blogs jeg følger, er Livet i dukkehuset, hvor Sascha anmelder bøger i stribevis. Det er meget ofte bøger jeg aldrig har hørt om, og på den måde finder jeg en masse inspiration hos hende. Sascha har inviteret en række bloggere ind i sit fine univers for at skrive om deres yndlingsbog, og i går var det min tur.

Og hold nu op, hvor det var svært! Min yndlingsbog. Min aller-yndlings i hele verden?? Jamen det kan man jo ikke. Og så må man låne – det lærte jeg i matematik for mange år siden. Jeg har lånt læsernes tålmodighed, og udvalgt tre yndlingsbøger. Tre bøger, som er sådan omtrent så forskellige som man kan forestille sig, men som alle tre er yndlings. Og så har jeg ikke engang nævnt min yndlings sjove bog, men det får være. For fire, det går bare ikke. Tre der imod, det er et godt antal.

Læs med ovre hos Sascha, hvis du vil vide, hvilke bøger jeg – med megen møje og besvær – har udvalgt. Og fortæl mig gerne, hvilken bog der er din yndlings. Det kan jo være, at en af mine må vige pladsen for en ny yndlings!

Måske vil du også læse...

4 Comments

  1. Hvor hyggeligt at du sådan er i byen på besøg! Jeg må over at læse hvad du skriver. Min yndlingsbog er Herman Bangs Ved Vejen. Jeg mener at den eneste grund til at Herman Bang ikke er kendt i hele verden er at han skrev på dansk og ikke på et større sprog 🙂

    1. Åh ja, Ved Vejen… og Tine!! Fantastisk fine fortællinger ❤️

  2. Jamen jeg vil da lige benyttet mig af, at kunne fortælle her, at min yndlingsbog over alle er: Guernseys litterære kartoffeltærteklub! – Den handler om en bogklub, der opstår ved en tilfældighed under 2. Verdenskrig på den engelske ø Guernsey.

    Tak fordi du ville lege med, og for din blog som jeg læser med glæde.

    1. Den har jeg aldrig læst – den ryger straks på listen! Tak fordi jeg måtte bidrage på din fine blog, som jeg trofast læser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.