Vores have er ret ny – de fleste dele af den er omkring 10-15 gamle, og det er vist forholdsvist ungt i havesammenhæng. Da vi overtog gården var alle haverne rundt om husene indrettet som hundegårde, med trådhegn, gamle skure og bilvrag og meget andet godt. Det blev til utroligt mange ture til genbrugspladsen, før alt var ryddet op!
Der var ikke rigtig nogen af os som var voldsomt haveinteresserede. Vi slog ukrudtet fra tid til anden, og fik på den måde noget der kunne minde om en græsplæne, og efter fire år kom vi så langt, at vi fik anlagt en terrasse…
Langsomt fik vi plantet små hække og træer, som opdelte haven i mindre hyggekroge, og selvom den afgjort bærer præg af manglende overblik og planlægning, er det sjovt at se hvordan den tager sig forskelligt ud, alt efter hvordan man kommer ind i den.
For ca. 10 år siden fik jeg den geniale ide at lave et rundt staudebed. Jeg knoklede som et billigt æsel et helt forår igennem, købte mig fattig i Kærmindesøster, Forglemmigej, Salvie og Pæoner, som jeg plantede i cirkler indenfor stenkanten. Det var ubeskriveligt smukt – i knap to år.
Der er jo det med sådan et staudebed, at det skal passes… Så længe planterne stadig er små, skal der luges en del imellem dem, der skal vandes i tørre somre, og ryddes op om foråret. Det skete ikke. Men det ser da også meget pænt ud som det er nu – og det passer stort set sig selv! Der er masser af blomstrende buske jeg kan plukke flotte buketter af, og jeg har også stadig enkelte stauder hist og her, og masser af ærteblomster alle vegne, så der er stort set friske blomster hele sommeren igennem. Min have er et dejligt, dovent sted.
