Hvad er LCHF?

LCHF er blevet noget vi taler om herhjemme – og det er ikke min skyld. Enhver der har fulgt bloggen lidt tid, er nok helt på det rene med, at et koncept der skærer lakrids, chokolade og kage væk og erstatter det med mad, ikke er en vinder hos mig. Det er det til gengæld hos Min Bedste Accessory; ham min elskede. Og derfor vil jeg give ordet til ham, så han kan give jer en ”Tour de Ketose” – LCHF for begyndere, over fire torsdage:

LCHF – Low Carb High Fat, ketoner, polysakkarider, glukose, glykogen og så videre er helt nye tilføjelser til mit ordforråd, og det har inspireret mig til at dele en lille aha-oplevelse. Jeg har fået lov at dele den her, og det er fint, fordi jeg ved at en del af mine tykke venner også nyder min elskede kones dejlige blog.

Begge vores sønner har altid haft en sær interesse i forskellige fødevarers påvirkning af kroppen. De har flittigt deltaget i diskussioner med deres mor om nødvendigheden af cola, studenterbrød, elefantfødder, lakridspiber og meget andet sukker. Min deltagelse i diskussionerne har altid været mere simpel – Smager det godt? – Er der mere tilbage? Jeg har prøvet slankekur en eneste gang i mit liv i forbindelse med min 40-års krise. Da sultede jeg mig halvt ihjel, og det var ganske forfærdeligt.

Da jeg var fire eller fem år, var jeg første gang til Vægtvogter stormøde med min mor i Grantoftecenteret. Det var meget underligt. Jeg husker det som en masse tykke og sikkert meget sultne damer, som klappede og klappede i evigheder. Det var temmelig kedeligt, og ugens største effekt for de stakkels damer har garanteret været alt det klapperi. Min mor og alle hendes veninder var konstant på en eller anden form for damebladsslankekur. Det var vist kun Se og Hør som ikke havde 20-25 sider med slankekure og slankeopskrifter. På en eller anden måde fik jeg allergi overfor slankekure, og gik naivt fremtiden i møde med kostpyramiden i bagagen: bredest forneden, sådan som en pyramide jo skal se ud.

Jeg mødte min elskede kone da jeg var 15 år, 197 cm og 77 kg og nøjagtigt 35 år senere blev det til 50 år, 196 cm og 125 kg. Jeg har 3 fine garderober; 100 kg, 110 kg og 118 kg, og var lige ved at overveje at påbegynde etableringen af den fjerde og absolut nødvendige; 125 kg.

Jeg er forholdsvis heldig, at jeg kan fordele de 20 kilos overvægt på næsten to meter, og jeg er også heldig med at jeg ikke får en tyk mave. Til gengæld får jeg fede ører, fingre, fødder og kæber – alt vokser. Desværre vokser risikoen for diabetes og hjerte/karsygdomme jo eksponentielt med overvægten, så jeg begyndte alternativt at overveje etableringen af en ny 40-års krise med dertil hørende sult.

Men så var jeg så heldig at min yngste søn (ham den ordentlige, som bor i Danmark) kom forbi og stank ganske forfærdeligt af neglelakfjerner ud af munden. Jeg delte min oplevelse så forsigtigt, som man nu kan fortælle et andet menneske at det stinker ad h… til ud af munden, og han slog et kæmpe smil op, samtidig med at han sagde ”Det virker – jeg er i ketose”.

Og nu er jeg endelig fremme ved sagens kerne – ”LCHF = Low Carbs High Fat”. Altså ”Ingen Kulhydrater – Masser af fedt”.

Mange af os kan sikkert huske et eller andet om en kur fra 80’erne, som hed Atkins-kuren, men bare anden halvdel af det navn får mig til at tænke på Grantoftecenteret, så jeg har holdt mig langt væk. Men essensen af den kur er forløber for LCHF.

For at det skal give en smule mening, er jeg nødt til at dele min sparsomme viden om kroppens forbrænding og deponering af energi.

Vores fødevarer indeholder energi, som vi enten måler i kalorier eller Joule. Når vi trækker vejret, spiser, tænker, løber eller sover bruger vi energi, og den helt grundlæggende sandhed er naturligvis, at hvis vi indtager mere energi end vi forbruger, bliver vi tykkere.

En slankekur går i sagens natur ud på at indtage mindre føde end vi har brug for. Desværre er det ofte det samme som at sulte sig, og normalvis reagerer kroppen ved at fortælle os, at det er en vanvittig strategi – ”SPIS EN KAGE, MERE OST, STØRRE PORTION, ÉN TIL” skriger kroppen ud i alle vores nerver.

Tænk nu, hvis man rent faktisk kunne indtage mindre energi end man forbruger, uden at kroppen begynder sit hysteriske angreb? Det er, hvad LCHF lover os.

Men inden jeg løfter sløret for trylleriet skal jeg, meget simplificeret, forklare lidt grundlæggende om forbrændingsmotoren. Du vil ikke kunne bestå nogen eksamen på baggrund af min forklaring, men den giver lidt indsigt i, hvorfor vi måske kan overveje at omlægge vores kost. De helt grundlæggende former for energi i fødevarer er enten fedt, protein eller kulhydrater, også kaldt makronæringsstoffer.

Fedt

Fedt giver fantastisk smag, og er derudover både en vigtig ernæringskilde og depot for opbevaring af energi. Fedt inddeles i mættede-, umættede- og transfedtsyrer. De største kilder til mættet fedt er animalske produkter som mejeriprodukter samt okse- og svinekød, og umættet fedt er får vi fra bl.a. planteolie, usaltede nødder, frø og kerner, fede fisk, avokado og oliven. Transfedt er typisk industrielt fremstillet pga. den længere holdbarhed.

Protein

Proteiner er vores grundlæggende biologiske byggesten og fungerer som katalysator i alle vores cellers opbygning. Proteiner findes især i fisk, kød, æg, soyabønner, linser, frø, nødder og fast ost.

Kulhydrat

Kulhydrater inddeles i forskellige sukkerarter, men det er nemmere hvis vi blot ser det hele som sukker. Fødevarer som indeholder mange kulhydrater er for eksempel nødder, bælgfrugter, frugt, rodfrugter, korn, slik, og mælkeprodukter. Der er ikke mange som tænker over, at ris, mel, pasta, rosiner og dadler består af cirka 75% sukker, eller at franskbrød, havregryn, chips, pommes fritter, kakao og ristede løg består af cirka 50% sukker.

Når vi spiser kulhydrater, altså forskellige sukkerarter, nedbrydes det til en simpel sukkerart, som hedder glukose. Vores hjerne, som hos nogen af os kræver meget energi, kan bruge glukose som brændstof i lighed med vores muskler.

Hvis vi spiser mere kulhydrat end vi aktuelt har brug for, er leveren så snedigt indrettet, at den omdanner glukosen til glykogen, og lagrer det i leveren og i musklerne. Der kan gemmes glykogen til 10-14 timers energi, afhængig af hvor meget vi bevæger os. Der tilføres en ordentlig sjat insulin, som hjælper glukosen til at blive til energi i vores celler eller lagret som fedt i vores fedtceller.

Forbrænding

Når vi oplever, at vi bliver sultne, trætte og uoplagte er det kroppens måde at sige ”Stik mig noget kulhydrat – jeg gider ikke bøvle med det fedt. Hit med noget chokolade eller kage”. Vores blodsukker kører op og ned, og det fører til de velkendte følelser af glæde eller ubehag.

Naturligvis kan kroppen forbrænde fedt – det har enkelte af os oplevet hvis vi tænker os godt om – men den vil helst forbrænde kulhydrat, og det er derfor vi oplever ubehaget ved at sulte os.

LCHF er det enkle svar på at undgå det ubehag i det lange løb.

Når kroppen oplever at den ikke længere får tilført umådelige mængder sukker, vil den begynde at omstille til forbrænding af fedt. I forbindelse med fedtforbrænding frigøres ketoner som, på linje med glukose, kan bruge som energikilde til både hjerne og muskler.

Så da min yngste søn med et stort smil udbrød ”Det virker – jeg er i ketose”, havde han i en uge spist mindre end 20-30 gram kulhydrat om dagen. På den uge omstillede hans krop sig fra ”sukkerforbrænding” til ”fedtforbrænding”, og i den forbindelse frigøres der acetone i en kortere periode, som kan føre til neglelakfjerner-ånden.

Med min fjerde garderobe i baghovedet, sammen med minderne fra Grantoftecenteret, 40 års- og sultkriser, tænkte jeg at det skulle have en chance.

Jeg har nu syv ugers erfaring med LCHF-livsstilen, og masser af gode råd fra min svoger, svigerdatter og søn med i bagagen, og jeg kan klart anbefale alle, som ikke gider risikere at Greenpeace losser én i vandet til sommer, at prøve den.

Det kræver noget indsigt i de forskellige fødevarers energiindhold, og man bliver dybt overrasket over at opdage, hvor lidt 30 gram kulhydrat er. Til gengæld lover jeg, at man efter 4-6 dage, når de værste sukkercravings er overstået, stort set ikke føler sult. Man skal derimod huske sig selv på at spise, og man oplever at der er masser af energi. Og der er en ekstra start-bonus: Hvis målet er vægttab, kan man glæde sig over at hvert gram glykogen binder 2,7 gram væske – så bare ved at tømme glykogen depoterne er de første 1-1,5 kg hjemme på 3-4 dage.

I næste uge vender jeg tilbage med lidt mere om fordelene ved en LCHF-diæt.

/Peter