For mig er januar sådan et meget dobbelttydigt arrangement. Måneden starter gerne i højeste gear, med frisk gå-på-mod og knitrende tulipaner, for så lige så stille at fise lidt sløjt ud i vintermørke og slagregn.
Det har jeg tænkt mig at imødegå i år. Jeg vil simpelthen sætte fuld knald på en omgang farvestrålende og livgivende januar-glamour! Jeg vil:
– lakere negle. Hele tiden. Fordi det er noget så fint, men også fordi det er den ultimative dekadence at afsætte timer til at putte sarte farver på fingerspidserne. Og så er neglene jo noget man ser på konstant.
– hive de høje hæle frem. Gyselige at gå i, men for at overleve januar er det nødvendigt ikke at tænke alt for praktisk. I øvrigt kører man jo også i bil det meste af tiden.
– give mig tid til at lave lækker mad, og dække et smukt bord. Kun for to. En herlig hverdagsluksus, som jeg alt for tit glemmer, fordi det også er hyggeligt at spise take-out (eller julens tiloversblevne skumnisser, ahem…) i sofaen.
– tage mine nye champagneskåle i brug. Hele tiden – og jeg skal have kage til. Fik de skønneste champagneskåle i julegave, og de skal bruges, så snart jeg lander derhjemme igen. Champagneskåle er og bliver den mest overdådige måde at servere de liflige dråber på – også selvom feinsmeckere vil hævde at boblerne dør. Må bare drikke det hurtigere, jo.
– tænde virkelig mange, høje stearinlys. Stearinlys hører den mørke tid til, og mens jeg i juletiden er meget på de hyggelige, buttede bloklys, synes jeg januar-glamour kalder på lange, slanke lys i blankpudsede stager, morgen, middag og aften.
– lave en playlist, der understreger glamour-temaet. Tænker gammel jazz, Rat Pack, og en masse easy-listening loungemusik.
– huske at fylde alle vaser med friske blomster. Hele tiden. Og putte en kroget æblegren med ned, fordi kontrasten mellem det delikate og det grove bringer det bedste frem i dem begge.
– fortsætte min digitale detox, fordi det dælme ikke er glamourøst at sidde med næsen i sin telefon! Jeg er efterhånden helt god til det der med at gå online, når der er grund til det, og lade være resten af tiden – men det er en færdighed der stadig kan finpudses.
Nu starter januar jo ret nemt i år, i sollys og kærlighed hernede i Brasilien, men mon ikke jeg når at få brug for det tunge skyts, når først jeg er tilbage i kulden? Om ikke andet, så ved jeg jo at februar og marts (gys…) venter lige om hjørnet, så alle ideerne skal nok komme i spil!
