For et par år siden lavede jeg en virkelig fin julekalender til ham min elskede: 24 små, hjemmestrikkede sokker, som jeg fylder med hyggelige smågaver. Et kæmpe arbejde, bevares – men jo noget jeg gjorde én gang for alle, og nu kan nyde godt af hver eneste december. Tilbage står ‘bare’ at hitte på 24 små gaver at proppe i…
Et år valgte jeg den virkelig nemme løsning, hvor jeg bare købte 24 små flasker Enkelt. Måske liiige nemt nok; det var i hvert fald ikke gaver der emmede af omsorg, så i år vil jeg prøve at sætte barren lidt højere. Lidt.
For i virkeligheden kan jeg jo rigtig godt lide at købe gaver. Jeg nyder at gå og finde på det helt rigtige; det som jeg ved, vil vække glæde hos modtageren. Man kommer så tæt på sine kære, når man bærer dem med sig i tankerne, mens man leder efter lige præcis dét som de vil sætte pris på. Men 24 gange, og med de restriktioner, der naturligt følger af konceptet? Så skal jeg altså gøre mig umage – men det er jo så heller ikke nogen skidt ting.
Essensen af jul er vel netop at gøre sig umage. Det er at prøve lidt mere end vi ellers gør; at være lidt mere opmærksomme på hyggen og på hinanden. Opmærksomhed varmer i en kold tid. Hvis man ikke bryder sig om kommercialiseringen af julen, er det jo bare om at give løs af sig selv – give af sin tid og sin omsorg. Så kunne oplagte kalendergaver være små gavebreve, hvor man giver 1/2 times fodmassage, et duftende veltilberedt skumbad, en helt særlig middag, hjemmebiograf (med julefilm, selvfølgelig), nybagte småkager eller hvad man nu ellers kan glæde hinanden med.
Laver I julekalendere til nogen?
