Ja, det kan man godt. I hvert fald hvis man er mig. Jeg elsker vores store, flotte stentrappe, som oprindelig havde et rent praktisk formål: at forbinde havens forskellige afdelinger, og hjælpe os med at navigere de betragtelige niveauforskelle her er.
Fra starten tænkte jeg dog, at det ville være skønt at gøre den til et opholdssted. Få den konstrueret med gode, brede trin, hvor man kunne hænge ud, sole sig (mest hundene!) eller falde i staver. Så det gjorde vi, og det var vel nok godt.
Det er simpelthen blevet hele havens samlingspunkt. Herfra kan man både være sammen med dem der sidder nede på spisepladsen, dem der hænger ud på eftermiddagsterrassen, og dem der boltrer sig i poolen – man kan overskue det hele, eller man kan vælge at vende sig den anden vej, ud mod søerne. Der er en fantastisk udsigt over søerne herfra; en udsigt som jeg aldrig bliver træt af!
Jeg insisterede på at få lavet det nederste trin i samme højde som en almindelig spisebordsstol. Her ligger der altid puder parat, så man uden videre kan slå sig ned – men vi bruger faktisk også trinnet som bænk fra tid til anden. Vi har et lille bord, som vi trækker herhen når der er brug for det, og det passer perfekt. Det er her vi sidder om morgenen, hvis det er lidt for koldt at sidde i skyggen under overdækningen, og det er også her vi sidder om aftenen, når solen står så lavt, at den bager ind over vores spisebord.
Vi har købt nogle store, grove krukker hos vores lokale stenhugger, som vi har fyldt med lavendel. Hvis man lige husker at skubbe lidt til dem, deler de generøst ud af deres magiske duft. På kanten af trappen har vi sat palmer. Fordi PALMER!!! Jeg havde virkelig brug for palmer i mit liv, og nu er de her. Åh ja, min trappe er mit allerdejligste sted.
Det er den smukkeste trappe – helt forståeligt, at du er forelsket i den
Jeg kan også forelske mig i ting – men jeg tvivler på, at mænd har den evne
Dejligt at du forstår mig <3