På en tur rundt i blogland faldt jeg over en omtale af Caitlin Morans bog ‘Kunsten af være kvinde’. Det var egentlig en lidt henkastet bemærkning, men ikke desto mindre besluttede jeg, at det måtte være være den perfekte weekend-læsning, så jeg klikkede den lynhurtigt hjem og begyndte at læse.
Og så var jeg ellers fortabt.
Moran formår at levere sine vigtige pointer med en befriende rå humor, og jeg skiftevis funderede dybt, og hulkede af grin.
Det er ikke et tilfælde, at kvindebevægelsen først fik vind i sejlene med industrialiseringen og p-pillen – da maskinerne gjorde os til mænds ligemænd på arbejdspladsen, og p-pillen stillede os lige med mænd for så vidt angår muligheden for at udtrykke begær. I mere primitive tider – personligt mener jeg hermed ethvert tidspunkt før udsendelsen af Working Girl i 1988 – var vinderne altid dem, der var fysisk stærke nok til at slå en antilope ihjel, og hvis libido ikke resulterede i graviditet og død i barselsseng.
Lige på og hårdt – men med et pragtfuldt glimt i øjet, og helt uden den golde korrekthed, der ellers ofte kommer til at herske, når vigtige emner er til diskussion.
Hun følger på sin vis også 70ernes parole om at det private er politisk, og nu vil jeg lige advare om, at det næste citat ikke er for sarte sjæle. Spring det over, hvis du ikke nødvendigvis synes at det (meget) private er politisk, hvis du tænker, at visse ting hører privatsfæren til, eller at visse ord ikke gør sig på skrift…
Faktisk er jeg i de senere år blevet mere og mere didaktisk omkring pubeshår – det er kommet så vidt, at jeg nu mener, at der kun er fire ting, en voksen, moderne kvinde burde have: et par gule sko (som overraskende nok passer til alt), en ven, der vil komme og kautionere for en klokke fire om morgenen, en idiotsikker opskrift på pie og en ordentlig sviner af en kusse. Kæmpestor behåret dusk. En vidunderligt pelset sag, der – når hun sidder der, nøgen – ser ud, som om hun har en silkeabe siddende i skødet. En tam silkeabe, som hun kan sende ud for at stjæle ting, hun måtte få brug for – ligesom den dygtige abe i Jagten på den forsvundne skat.
Jeg er 100 % enig, for så vidt angår de gule sko 😉
Læs den, hvis du tænker at kvindefrigørelsen har sejret sig selv ihjel – eller hvis du nyder et godt grin. Lad den ligge, hvis du ikke bryder dig om at få serveret en ung kvindes blandede overvejelser, råt for usødet.
