Langsom Lørdag – Lykke, længsel og linsesuppe

Jeg har tidligere fablet om, hvordan jeg absolut elsker at vandre. De lange, stille stræk hvor fødderne træder livet smukt, og giver plads til skovens dybe stille ro – ja tak. Det er dog ikke meget, jeg rent faktisk har fået vandret det sidste års tid; dagene har taget hinanden, og med mit nye sommerhus, mine rejser, og den stadigt voksende familie, har der været så uendeligt mange glæder, at de nærmest har stået i kø. Og ja, så er vandringen gledet bagerst i køen. Det har dog ikke afholdt mig fra at vandre i fantasien, eller fra at nyde godt af andres ture gennem de mange herlige bøger, som seje vandrere har været så søde at skrive. Et lille ord til advarsel dog – læs med her, før du kaster dig over vandrebøgerne: Om bjørne, zipp-off pants og sammeklappelige kopper.

lykke, længsel og linsesuppe

Jeg har modtaget Lene Theills bøger som anmeldereksemplarer.

Nu har jeg fået to nye favoritter på hylden, og de er helt særlige derved, at de er skrevet af en dansk kvinde. Med bøgerne Grin, gråd og gaffatape og den nyeste, Lykke, længsel og linsesuppe, tager Lene Theill os med på caminovandring. I den første bog går vi 818 km ad Caminoen fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostella, og i efterfølgeren kæmper vi os igennem hele 1000 km på Sølvruten, Via de la Plata. Og ja, der bliver kæmpet. Lene er en ualmindeligt sej kvinde, som troligt vandrer sig igennem alle slags trængsler, og undervejs tager sig tid til at lytte til sit eget sind. Hun deler gavmildt ud af oplevelserne, både de skønne, de barske og de pinlige. Som læser oplever man ikke at blive holdt på afstand. Tværtimod får vi lov at være med til det hele, uden filter, og dét er ganske særligt. Selvfølgelig indebærer enhver genfortælling også en redigering, men jeg sidder i hvert fald tilbage med en fornemmelse af, at Lene har været modig nok til at lade mig se det hele, som hun oplevede det.

Bøgerne bliver især båret af hendes indre rejse. Den velsignede ro, som hun lærer at tage imod; den enorme styrke, som hun opdager i sig selv, på trods af års sygdom og vanskeligheder. Det er spændende at vandre side om side med Lene, møde de andre pilgrimme, krydse fingre for at der er plads på et herberg for natten, og tage de lange stræk af kontemplativ ensomhed ind.

Jeg vil faktisk også tro, at bøgerne vil kunne bruges som rejseguide. Både strækninger og byer bliver grundigt beskrevet, og ligger der en pilgrim gemt i én, vil den afgjort blive lokket frem. Sikkert er det dog, at uanset om du har vandredrømme eller ej, er begge bøger fornøjelige – to små godbidder, som kan bringe både lys og eftertanke ind i dit liv!

”Hvileløse hjerte, hvor vil du hen, du ved, du altid kommer tilbage igen.” (…)
Ja, jeg kommer altid hjem, for jeg elsker Danmark. Er det så, fordi jeg er hvileløs, at jeg går alle de lange ture? Nej, det er, fordi det smager af frihed. For mig er det frihed at gå i den skønneste natur, komme igennem idylliske småbyer, møde hele verden og især mig selv.

Fra Lykke, længsel og linsesuppe.

lykke længsel og linsesuppe

Med lidt god vilje kan man godt fornemme, at vandresæsonen er på vej… inspirationen er i hvert fald på plads!

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Elsker titlerne, de bliver skrevet bag øret! 🙂

    1. Ja, det er virkelig gode titler – og skønne bøger!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.