Langsom Lørdag – om metta

Først og fremmest tusind, tusind tak for alle jeres søde fødselsdagshilsner i går!! Jeg er så uendeligt glad for, at bloggen har givet mig et helt nyt fællesskab, med mennesker som jeg næppe ellers ville have mødt. Den slags varmer og glæder mig, helt ned til tæerne!

metta buddhisme

Jeg har efterhånden undervist i buddhisme og meditation i mange, mange år. Det er sjovt og givende at få lov at dele noget, som er så betydningsfuldt for mig, men ind imellem byder det også på udfordringer. For eksempel når der er ord, som bare ikke lader sig oversætte uden videre. Skal man så bevare et fremmed ord, eller skal man forsøge sig med en kluntet oversættelse, og følge den op med en forklaring?

Metta er et eksempel på et ord fra pali, som er svært at oversætte. Den mest almindelige engelske oversættelse er loving-kindness, som vel på dansk må svare til kærlig-venlighed, et lidt knudret ord, som ikke ligefrem er mundret. Derfor vælger jeg ofte at bruge pali ordet, som netop i kraft af sin fremmedartethed har nogen fordele. Ord kan nemlig være farlige. Det meste af tiden glemmer vi, at ordene blot er vores vejvisere, at de bare er koncepter. Vi forveksler vores ord med virkeligheden, og glemmer, at ordene, fordi de er statiske, ikke kan beskrive virkelighedens omskiftelighed ordentligt.

Metta er, som ord betragtet, meningsløst. Metta skal være en bevægelse fra hjertet for at give mening. Hvis livet skal leves fuldt ud, skal både hjerne og hjerte involveres. Ingen af de to kan undværes, for uden hjertet må vi nøjes med en statisk afglans af livets fylde, og uden hjernen vil vi blive revet rundt i vores følelsers malstrøm. Hvis vi udelukkende lever efter vores følelser vil det meget ofte medføre, at vi reagerer på ethvert indfald, og det dur ikke. Vi skal lære at forstå vores følelser, og se dem for hvad de er; hastigt skiftende manifestationer i sindet af både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig karakter. Således kan vi lære at bruge dem på en positiv måde.

Kærlig-venlighed, ubetinget kærlighed, at tage alt og alle til hjertet, metta – hvilken udtryksmåde der end giver mening for dig – er forskellig fra den kærlighed og venlighed vi allerede kender, på den måde, at metta ikke er betinget af en genstand for følelsen. Der behøver altså ikke at være en, der er elskværdig, en man føler sig forbundet med, eller overhovedet nogen at elske, for at følelsen kan opstå. Den almindelige kærlighed og venlighed mestrer de fleste jo allerede. Kun ganske få mennesker har ingen at elske. De fleste af os har et bundt af personer, vi føler kærlighed for; det vil typisk være vores børn, vores kæreste, vores forældre, og måske et par meget nære venner. Så har vi et andet bundt, som får vores venlighed – bekendte, kolleger, den fjernere familie og så videre. Der er således en ganske betragtelig gruppe tilbage, som vi enten er indifferente eller decideret fjendtlige overfor.

De mennesker vi er indifferente overfor, er typisk nogen, som vi kun har et helt overfladisk forhold til, nogen som vi ikke rigtig ved, hvem er. Men tro ikke, at du, fordi du ikke kender en person, ikke er afhængig af vedkommende. Alle sameksisterer, i total afhængighed af hinanden og vores omgivelser. Hvor ville du være uden postbudet, landmanden, dem der bringer varer ud til butikkerne, dem der skaber og vedligeholder internettet (!!), idealisterne, de folkevalgte… listen er uendelig, for i bund og grund består den af alle levende væsner. Når du erkender denne gensidige afhængighed, er det ikke længere svært at omfatte alle disse væsner med metta.

Med hensyn til dem vi er mere eller mindre fjendtlige overfor, så kan det, i hvert fald til at begynde med, være svært at omfatte dem med metta. Men tænk lige lidt nærmere over det. Når nogen opfører sig på en måde, som vi opfatter som fjendtlig, så er det vel i grunden meget sjældent, at der er tale om en person, som har det virkelig godt. Som regel udspringer fjendtlig, afstandsskabende opførsel af lidelse. Hvis din “fjende” blev perfekt lykkelig, ville han nok ikke agere fjendtligt mere. Og tænk også lige tilbage på dit eget liv. Har din opførsel til alle tider været udadlelig? Kan du svare ja til det, må konklusionen være at du er en sand Bodhisattva – eller at du muligvis lyver en lillebitte smule for dig selv. Hvis svaret imidlertid er nej, så prøv at forfølge tanken yderligere. Betyder det, at du til tider har opført dig mere eller mindre upassende, at du er en dårlig person – at du fortjener fjendskab snarere end venskab? Og vil du, gennem dette fjendskab, kunne udvikle dig til at være en værdifuld tilføjelse til samfundet?

Så er der alle dem, du allerede som udgangspunkt elsker eller holder af – dem skal vi også lige kaste et nærmere blik på. Vores varme følelser er ikke altid (måske i virkeligheden meget sjældent) fri af tilknytning og bindinger. Men al tilknytning indebærer smerte, fordi den medfører modstand. Ikke i form af modstand rettet mod personen vi har knyttet os til, men mod ideen om, at vi kan miste dem, og mod alt, hvad vi opfatter som potentielle trusler mod denne person eller vores forhold til dem. Så længe vi har brug for personens tilstedeværelse, eller endda at vedkommendes opførsel holder sig indenfor de grænser vi mentalt har afstukket, er kærligheden ikke ren, og så kan vi ikke regne med, at den kan bringe os varig glæde. Meget ofte bunder vores varme følelser for andre i en slags skjult, mentalt regnskab: Du gør sådan for mig – jeg føler kærlighed / venlighed for dig. Vi holder nøje øje med andres opførsel, og træder de udenfor det, vi har defineret som det tilladte, vil vi straks begynde at overveje, om forholdet bør fortsætte. Men er det i grunden ikke vanvittigt at klynge sig til en forestilling om, at en følelse, som giver os så rar en fornemmelse, skal være afhængig af andres opførsel? Og tilsvarende vanvittigt at forestille sig, at denne rare fornemmelse kun kan opstå i forbindelse med så relativt få personer?

Metta har intet med et særskilt individ at gøre. Ethvert menneske er blot en hudsæk, indeholdende et bundt knogler, en række forskellige kropsdele, nogle fysiologiske processer, og summen af deres erfaringer, tanker, ord og gerninger. Hvor ligger det, vi elsker? Hvis det er personens tanker, ord og gerninger, ja, så er det jo ord og gerninger, der kan gøre indtryk på os, og de består, uanset om vi elsker vedkommende eller ej… Metta skelner ikke. Det er en kærlig, altomfavnende kvalitet, som kommer direkte fra hjertet, og som ikke opdeler levende væsner i kategorier efter hvor nært de står en. Den er, i sin reneste form, helt ubetinget, den er altomsluttende og uendelig, og udbredt til alle levende væsner.

Det kan virke ganske overvældende, men betydningen af metta er faktisk også ganske overvældende. Som en lille opmuntring kan man minde sig selv om, at vi faktisk allerede har metta i os. Ser vi et lille barn, der er faret vild, et ældre menneske, der er faldet, en forælder, der kæmper med at få barnevognen op i toget, ja, så springer vi jo altid til og hjælper. Dette øjebliks spontane, naturlige omsorg og ansvarsfølelse er metta, og det er ikke spor svært. Det svære ligger i at udvikle denne følelse til at omfatte ALLE levende væsner, til alle tider, og i alle situationer. Men det gælder her, som i så mange andre forhold i livet: at det er der svært, også er indsatsen værd.

Måske vil du også læse...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.