Dem havde jeg altså nærmest glemt, de her småkager – og det er en skam. For nøj, hvor er de gode… Sprøde udenpå, bløde og en lille smule seje indeni, og med en helt mageløs smag af vanilje, kardemomme og marmelade.
Min venindes mor lavede dem i store mængder til alle os unger på vejen. I mine minder havde hun altid en pose med dej i køleskabet, lige parat til at lave en lille snack til os, når vi kom forfrosne ind fra kulden. Egentlig har det nok kun været i juletiden, men erindringen står i hvert fald lysende klar. Desværre fik jeg aldrig opskriften den gang. Det var jo i de lykkeligt ubekymrede dage, hvor det var nogen andre, der stod for bagningen, hvorfor jeg senere i livet har måttet genskabe smagen af barndom på egen hånd. Det er, sådan i al beskedenhed, lykkedes virkelig godt, så nu har jeg selv lavet en imponerende stor portion dej, som ligger klar i køleskabet til næste gang, jeg bliver lækkersulten. Tak for inspirationen, Lottes mor.
Opskrift på Marmeladeknapper
500 gr hvedemel
375 gr smør
250 gr sukker
2 æg
korn fra 2 stænger vanilje
1 tsk kardemomme
Dejen samles, og hviler i køleskab en tid (lidt afhængigt af, hvor voldsom småkagetrangen er).
Tril kugler af dejen, lidt mindre end valnødder, og brug skaftet af en grydeske til at lave en fordybning i hver af dem. Jeg dypper grydeskeen i lidt smeltet smør mellem omgangen, så det hele ikke klistrer sammen, men hvis du er mere fingernem end jeg, kan det fint undværes.
Fyld fordybningerne med cremet marmelade, og bag dine marmeladeknapper i ca. 8-10 minutter ved 175 grader. Hold godt øje med dem, og tag dem ud, straks de begynder at få farve!
Afkøles på rist, og spises med det samme. Kan i teorien sagtens gemmes, men hvorfor skulle man dog…?