Nytår på brasiliansk – og en virkelig grim cocktail

Nytår på brasiliansk er noget helt særligt. Det er nye (for mig!) traditioner, og høj sol – slet ikke noget skidt koncept.

Vi valgte at starte aftenen med at spise herhjemme. Mange går ud, men med en lille hundefyr, som ikke er udelt begejstret for fyrværkeri (eller for meget alenetid), var valget ret let – læg så i øvrigt dertil, at min svigerdatter er en gudsbenåedet kok, og valget blev helt indlysende.

0c61dbc5-a5a1-4621-ae9b-fb6fac6a4d9d

Vi drak en masse brasiliansk prosecco. Man kan såmænd godt få rigtig fransk champagne hernede, men eftersom brasilianerne kører med en heftig importmoms, og i øvrigt selv laver fremragende bobler, var dét valg heller ikke svært.

9dad7232-18b8-409e-b6ef-8a355cdeaa5f

Jeg har altid været vild med Bellini’s: prosecco med ferskenjuice (og ikke noget af alt det fjolleri med hindbærsirup og what-not), men i år udvidede jeg mit repertoire med en selvopfunden cocktail. Acia-prosecco, eller Pia’s, om man vil.

1a3ed9a8-9aa1-4ff5-80db-916710877d6b

Læg en forsvarlig skefuld frossen acai i bunden af et champagneglas, og fyld langsomt op med iskold prosecco. Ser aldeles gyseligt ud, men smager skønt. Mums. Og selv tak 🙂

c818c42f-71d7-48f1-95da-9e514346c537

Efter middagen tog vi til stranden. Det er dét man gør hernede, så hele Barra strand var én stor, sydende fest, med hvidklædte mennesker overalt. For det gør man også: klæder sig i hvidt. Havde medbragt hvid glimmerkjole til lejligheden, og de mest vidunderlige sko – som faktisk er indkøbt hernede tidligere, i min absolutte yndlingsbutik, Arezzo.

Vi havde planlagt at spise 12 vindruer, fordi det er endnu en ting man gør. 12 druer, en på hvert midnatsklokkeslag – det giver en festligt proppet mund, og masser af lykke og opfyldte ønsker i det nye år. Ville jo være helt tosset af give afkald på, ikke sandt? Men eftersom vi stod midt i menneskemængden i Rio, blev det ikke rigtig til noget. Det må blive i morgen!

Vores tradition hjemmefra, med at dele nytårsfortsætter og skrive dem ned, så vi kan minde os selv og hinanden om dem i årets løb, tog vi med herned. Altid sjovt og inspirerende jo, og en dejlig måde at tage hul på det nye, fine år på.

Rigtig godt nytår – jeg håber I fik en god start på 2018, og at vi ‘ses’ en masse i det nye år!

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Det er en sød idé med vindruerne – min os lige om det næste år inden nytår, så er du sød!
    Og rigtig, rigtig Godt Nytår til jer.
    KH Jeanette

    1. Pia says:

      Ja, er det ikke en sød tradition? Skal nok bringe det op i god tid inden næste nytår – og i år kan du jo evt gøre som os, og skyde det en dag. Kunne ikke lige overskue at stå blandt knap 1 million festende brasilianere (ja – vi var de eneste gringos der, og faldt så godt ind i mængden som et par strudse i en hønsegård…) og proppe munden med druer 😉

Comments are closed.