Skøn i overgangen – det vigtigste!

De sidste uger har jeg skrevet alt muligt om, hvordan man kan være den bedste udgave af sig selv, uanset alder. Det allervigtigste har jeg imidlertid gemt til sidst.

Det bedste vi kan gøre for vores skønhed, er at leve et dejligt liv. Glade mennesker er altid smukke – har du ikke lagt mærke til det? Et menneske som er veltilpas i sin egen krop, vil altid forekomme dragende skøn, uanset hvor mange centimeter de måler om taljen, om deres næse er skæv eller deres hud rynket. Skønhed kommer i sandhed indefra, også selvom det er en fortærsket frase.

Jo bedre du er i stand til at acceptere ting, som ikke kan ændres, jo nemmere vil du have ved at leve lykkeligt. Eller, med andre ord: Jo mindre du ønsker dig, jo gladere er du. Det lyder besnærende simpelt, men er ikke desto mindre sandt. Derfor er min anbefaling, at man tilrettelægger sit liv, så det bliver et liv, man glædes ved at leve.

Selvfølgelig er der begrænsninger i forhold til at tilrettelægge sit liv. Vi kan ikke bestemme alt, men vi kan bestemme det vigtigste. Vi kan bestemme, hvordan vi vil gå til vores vilkår. Vi har formentlig alle ting i vores liv, som vi gladelig ville gå af med, hvis vi fik chancen. Det kan være en stor sorg, eller et dagligt irritationsmoment; ting vi føler os bundet af. Hvis forholdene imidlertid dikterer at vi ikke kan skille os af med dem, står der kun ét valg tilbage. Vil vi ærgres over dem, eller vil vi vælge at acceptere dem som vilkår, i stedet for at se dem som forstyrrelser vi burde komme af med? Vælger vi at kæmpe, vælger vi også smerten – vælger vi at acceptere dem, vil de ikke længere overskygge alt det andet. Så vil de være, det de er: vilkår.

Og husk så endelig, at alting forandrer sig. Hele tiden. Det er den eneste konstant, vi kan stole på. Hvis vi virkelig kommer overens med det, bliver livet meget nemmere.

I forhold til det med at ældes, er det ekstra tydeligt. Vi forandres; vi ældes. Det er ikke en skidt ting; det er livets natur, og alternativet er virkelig ikke værd at stræbe efter. Så vær glad for din alder. Vend problemer til nye glæder – du kan måske ikke længere overkomme det samme rent fysisk, til gengæld får du så mere tid til alt det andet! Selv har jeg ikke prøvet at vågne op smertefri siden sådan omtrent 1971 (eller sådan føles det ind imellem. 2014-agtigt er nok mere korrekt), men det skal da ikke have lov at ødelægge mit gode humør! Smerterne er trælse nok i sig selv – de skal dælme ikke have lov at ødelægge alt det andet.

Uanset hvad din personlige kamp er, så ønsker jeg for dig, at du kan komme overens med dine vilkår, og tillade dig selv at leve lykkeligt, selv midt i alt det tunge. Især midt i det tunge, for det er der, vi har allermest brug for det.