Jeg er helt sikker på, at de fleste af jer har set den morsomme video, DR har lavet – den hvor de rapporterer, at Roskilde Festivalen nu har ansat pædagoger til at tage sig af børnene dernede. Men har I også lagt mærke til, hvordan én person bliver hængt ud i videoen, med fuldt navn og billede? Kvinden, der ikke var hurtig nok til at fjerne sit opslag fra Facebook *, kunne pludselig se sig selv latterliggjort.
Det var en af mine bedste veninder. Og hvis der er én ting, hun ikke er, så er det en curlingmor. Muligvis en kost, men hun tillader ikke sine unger at være sten 😉
Tænkte I nogensinde over, om hun syntes det var sjovt? Forestillede I jer, hvordan hun havde det, da hun med ét slag befandt sig som nationens skydeskive; mål for modbydelige beskeder og alle slags uønskede henvendelser?
Lad os nu tale pænt om og til hinanden. Lad os tale verden op, i stedet for at have travlt med at nedgøre alle. Husk lige, at selvom det måske kan være fristende at tale andre ned, fordi det så får dig til at rykke op ad stigen, så har du faktisk ikke flyttet dig en eneste millimeter. Du er stadig præcis, hvor du var før – det er kun tilsyneladende; kun i sammenligningen du har rykket dig.
Det er så nemt at pege fingre, især ad andres formåen som forældre. Curlingforældre er den nyeste fornærmelse, som man – helt gratis – kan udslynge mod enhver. Men hvad er det egentlig vi nedgør?
Det er OMSORG.
Hvorfor har vi lyst til det? Er der for meget omsorg i verden? Er vi bange for, at de børn der får ‘for meget’ omsorg, bliver et problem for os som samfund? Så skulle vi måske kaste et blik på statistikkerne. Det er ikke de børn der er opvokset med kærlighed og omsorg, der har det så svært, at de gør det svært for andre senere i deres liv.
“Jamen”, vil nogen indvende, “curlingbørnene kan ingenting selv. De skal have deres forældre med til jobsamtaler, og får stadig vasket deres tøj derhjemme, når de er 40 år”. Hånden på hjertet: hvor mange af den slags tilfælde kender du selv til?
Og selv som konstrueret eksempel, hvad gør det så dig? Det er jo ikke din tid, ikke din vaskemaskine. Det står dig fuldkommen frit for at gøre, præcis som du finder bedst.
Lad os dog være søde ved hinanden. At være forælder er det sværeste job i hele den vide verden, så selvfølgelig snubler vi ind imellem (ikke at jeg synes min veninde snublede her – nu taler jeg helt generelt). Når vi ser én der snubler, så skal vi række en hånd ud, i bevidsthed om, at alle forældre gør det så godt, de overhovedet kan. Vi skal ikke nedgøre dem, og vi skal ikke latterliggøre dem. Vi skal ikke træne forældre til at kigge sig skamfuldt over skulderen, når de tager sig af deres unger. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt – og der er ingen der vinder af det.
Ingen kender en andens sandhed. Vi tror vi ved det hele, men det gør vi ikke, for det kan vi ikke.
Og når vi ser noget sjovt, skal vi måske også lige stoppe op, og tænke over om vi griner med andre, eller om vi er kommet til at grine ad dem.
* Nærmest alle andre, der stillede spørgsmål til Roskilede Festival, havde taget deres opslag ned, formentlig fordi det var for barsk at stå model til alle de rå kommentarer. Jo også en fin måde at undgå debat på: bare lad tonen blive hård nok, så dem der har noget på hjerte, lærer at holde mund…
Jeg er enig med dig, Pia – jeg synes også debatten stak fuldstændig af i forlængelse åbningen på Roskilde og at lidt for mange fik lidt for travlt med at lukrere på episoden. Vi har så travlt med at pege fingre – kunne være super dejligt om vi istedet brugte vores kræfter på noget lidt vigtigere. Kram D
Ja – tænk hvis al den energi blev rettet mod noget positivt og givende. Jeg bliver altid lidt trist, når jeg ser folk udnytte andre – og da især når der bliver trådt nedad!
Jeg må indrømme at jeg ikke har fulgt med i den seneste curlingdebat, og jeg har ikke set den video du omtaler, men jeg synes det er SÅ vigtigt at vi taler (og ikke mindst skriver) pænt til hinanden! Jeg bliver så ked af det når tonen er rå, og jeg gør mig virkelig umage med at tale og skrive pænt til alle – også til dem jeg ikke er enig med. Det lykkes måske ikke altid, men jeg har aldrig deltaget i en shitstorm, og jeg kommer heller aldrig til det (medmindre jeg bliver offer, altså ;-)). Jeg kender som sagt ikke rigtigt sagen der gjorde din veninde til offer for hån og latterliggørelse, men jeg synes ikke den slags er i orden. Under nogen omstændigheder. Og jeg synes det er fint du bringer det frem og gør opmærksom på den anden side af sagen. Og sådan én er der vist altid 🙂
Kh Nana
Ja, vi bliver nødt til at øve os på at tackle vores forskelle på en bedre måde – ikke mindst fordi vi kvæler enhver form for debat, hvis vi fortsætter på den grove måde!
Det er så trist at vi ikke kan have forskellige meninger uden at det kun handler om at tale ned og rigtig grimt til hinanden.. det er virkelig en skræmmende udvikling.
Kunne det være at de børn vi har sendt afsted til året Roskilde festival er lidt for unge? for at drage omsorg er jo også at sætte sine børn i situationer de selv skal klare..
Lige meget hvilke holdninger man har er det aldrig ok at blive “skammet” ud.. jeg håber din veninde har et godt netværk som kan give hende trøst og mod til fortsat at stå ved sine meninger.
KH. Lene
Helt enig – vi har, som samfund betragtet, et problem med at kunne holde ud, at der findes forskellige meninger, og at vi ikke behøver at blive vrede på dem der tænker anderledes end os selv.
Vi passer godt på min veninde – tak for omsorgen!
Tak for dit skriv, dejlige dig!
Jeg overvejede længe, om jeg skulle skrive, for klog af skade, skal man virkelig tænke sig om inden man ytrer sig i offentligheden.
Jeg skrev et spørgsmål (pænt og sobert) til RF på FB, på vegne af min velfungerende, ansvarsfulde og modne datter, der ikke havde netværk på mobilen, så hun selv kunne spørge på FB siden. Det forholdte sig nemlig sådan, at de ingen svar kunne få på pladsen, for festivalens informationsdeling og logistik, var internt ikke godt kørende…
Så ét sted, hvor de svarede, var på FB.
Min ‘fejl’ var, at jeg ikke skrev; ‘Jeg skal spørge på vegne af min datter, der ikke har netværk, om…’
For så er man vist nok ikke en pinlig curlingmor!
Straks efter jeg havde stillet mit spørgsmål, fik jeg svar. Af fremmede. Der nedgjorde mig, kaldte mig uansvarlig, curlingmor osv. Jeg svarede hver gang ‘Hvorfor det behov for at nedgøre andre?!’
Jeg undrede mig meget over det behov nogle havde, for at svine andre til.
Og så forlod jeg ellers siden. Men slettede ikke mit spørgsmål, for det var jo bare et spørgsmål, skrevet helt uden at være nedladende, angribende eller lignende.
Og 3 dage senere blev mit spørgsmål, med navn og profilbillede brugt på DR nyhederne som baggrund for debatten om ‘Curlingforældrene’.
Det undrede mig meget at de måtte det, og selvom det kun var i nogle sekunder det var på skærmen, var det mærkeligt og rystende.
At det skulle blive endnu værre, havde jeg ikke forestillet mig. Men næste dag var mit spørgsmål, med profilbillede og fulde navn nu i et ‘sjovt’ indslag fra DR om pædagoger på RF. Set 3 mill gange og delt tusindvis af gange!!!
Jeg har fået henvendelser fra fremmede og er blevet latterliggjort.
Fordi jeg stillede et spørgsmål, som nogle mente, jeg ikke måtte stille!
Så I har måske læst nogle af trådene i curlingdebatten, og I er måske nok også blevet påvirket af ‘ånden’ og har tænkt;
‘De forældre er da bare for meget. Hvis de unge er store nok til at tage på festival, er de også store nok til selv, at stille deres spørgsmål. Curlingforældre!’
Nu kender I så en af årsagerne bag ét af spørgsmålene.
Jeg håber at vi ikke lader dem der håner, nedgører og peger fingre, få krammet på os. Os der kan tale/skrive pænt, skal der være plads til. Og om muligt, så bring lidt ‘solskin’ i andres liv. Det føles godt!
Sådan! Lad os tale verden op. Ned skal den nok finde uden hjælp…