Strik kan, så roligt og fordringsløst det end forekommer, hurtigt blive en ganske kostbar hobby. I de gode, gamle dage strikkede man for at spare penge – det er ikke længere tilfældet. I dag strikker vi, fordi vi vælger langsommeligheden; vi vælger slow fashion. Vi vælger at gøre de ting, vi omgiver os med, betydningsfulde, ved at strikke kærlighed ind i hver eneste maske.
Der er imidlertid metoder til at gøre strikkeriet en kende mindre omkostningstungt. Helt oplagt kan man vælge at bruge alt – at lade alle rester blive brugt i små eller store resteprojekter som huer, vanter, sokker eller kæmpe hyggetæpper.
Man kan også vælge at finde kvalitetsgarner til gode priser. Det lyder lidt for indlysende til at det overhovedet behøver blive skrevet, men sagen er, at det ikke er en helt enkel øvelse. Man risikerer at kysse en del frøer, før man ender med det helt rigtige garn!
Det er ret let at frasortere de billige garner som er bygget af diverse kunststoffer, hvis det er det man vil. Nogle gange bruger jeg faktisk kunstgarn, som fx det sjove plastikgarn til Johns hue og sweater (opskrifterne er på vej!!), men min tommelfingerregel er, at et garn kun skal indeholde kunststof, hvis der er en god grund til det.
Men der er andre fælder i garnjunglen. Mohairgarner der strør små fibre omkring sig, bomuldsgarner der er tunge og grove, uldgarner der optræder uelastiske og glansløse – jo jo, man kan hurtigt komme galt afsted. Men har man tålmodigheden til kysse alle de ækle frøer, ender man til sidst med et udvalg af kvalitetsgarner til rimelige priser, som man altid kan trække på.
Jeg har en svaghed for Knitcollage. Deres designs er herlige, og garnerne er mageløse – luksuøse, lækre, håndspundne, og bare magiske. Men de er også ret kostbare. Da jeg faldt for deres Snowfall Bobble Cardi, kunne jeg hurtigt regne mig frem til, at med forsendelse, told og moms, ville den stå mig i sådan lige omkring 1400 kr. Og det synes jeg er mange penge. Rigtig mange penge. Jeg synes ikke nødvendigvis det er dyrt, men det er mange penge. Engang imellem nyder jeg at slå mig løs i luksusgarn, men i det lange løb ville den slags ruinere mig, så jeg ville ende med at skulle bo i et fort af garn, hvilket i sig selv lyder helt vidunderligt, men 1) min familie ville næppe sætte pris på ideen, og 2) det kunne gå hen og blive koldt i den danske vinter.
Derfor fandt jeg et super lækkert erstatningsgarn, og strikkede cardiganen for 560 kr. i stedet. Jeg fandt garnet Molly fra Mayflower på Yarno.dk, og jeg fandt det ovenikøbet på tilbud! Så haps. Og her er min version af Snowfall Bobble Cardi, som jeg er vældig godt tilfreds med. Jeg strikkede den næstmindste størrelse, og brugte 7 nøgler af farve 10 – og garnet er stadig nedsat, så hvis Snowfall Bobble Cardi er på ønskesedlen, er det bare med at slå til!
