Søndags Snapshots

Det har været uge fyldt med både op- og nedture; noget af en rutchebane. Til perlestunderne hører:

1. maj på brasiliansk

I Brasilien er 1. maj fridag for alle, og hvad mon man gør, når man sådan får en hel dag foræret? Jamen man suser da til stranden! Og hvis man gider, kan man så ligge dér og slå hinanden i hovedet med politiske ståsteder, men det så det nu ikke rigtig ud til, at der var nogen der gad 😉

Middag på Kacua

Her er der knald på farverne, stemningen, musikken og smagen. Maden er fantastisk; fra Brasiliens nordøstlige hjørne (hvor Marilia kommer fra), og den smager F.A.N.T.A.S.T.I.S.K, intet mindre. Den ligger i Recreio dos Bandeirantes, og er man på de kanter, er den et af de steder man ikke må gå glip af!

Forår i Danmark

Friske ærter, havedrømme og solskin. Mangler bare koldskål og kammerjunkere, så er den hjemme. Må have koldskål og kammerjunkere asap.

Mad over bål

Mad smager altså bare mange gange bedre, når den bliver tilberedt over bål. Nu er yngstesønnen heldigvis blevet sådan lidt bushcrafter/handyman-agtig, så han inviterer gerne til bålfest. Så hyggeligt, ikke mindst nu, hvor de lyse nætter virkelig begynder at ramme os.

Warszawa

Overraskende skøn by, som jeg vil skrive meget mere om i ugens løb. Foreløbig vil jeg bare konstatere, at den er et besøg værd.

 

Næste uge byder på hjemmetid (luksus!!!), en lille tur til storbyen, og forhåbentlig også på masser af havevejr. Skulle solen svigte, har jeg heldigvis lige været på biblioteket, så jeg har også en fristende bogstak at fornøje mig med! Hvad er jeres planer?

 

Tilbage til forsiden

Måske vil du også læse...

6 Comments

  1. I Norge sier vi, borte bra, hjemme best. Det er fint å reise og oppleve ting, men det er absolutt fint å være hjemme også. Jeg håper du får en fin uke til å slappe av og lade batteriene. Jeg er bortreist hver periode jeg er på jobb og blir ikke så ofte fristet til å reise ut igjen når jeg kommer hjem. Denne uken skal jeg dra på jobb tirsdag og komme hjem fredag, og så skal jeg ha to uker ferie. Den skal tilbringes på hytta. Der har jeg mitt paradis.

    1. says:

      Hvor dejligt at du skal have tid i din hytte! – og jeg er helt enig: ude godt, men hjemme bedst. Det skal jeg nyde i fulde drag!

  2. Sikke en indholdsrig uge! Når du tænker tilbage på ugen der gik, er det nok svært at forestille sig, det er en og samme uge. Bare det med at rejse fra Rio og hjem til Danmark igen… På mindre end 12 timer, så er man bare i en helt anden verden. Ser frem til at læse mere om Warszawa. Det er en af de europæsike byer jeg mangler at besøge.

    1. says:

      Ja, det er måske ikke noget at sige til, at jeg er en smule forpustet 😉
      Du bør bestemt sætte Warszawa på listen – den er helt vidunderlig!

  3. Pyha – for et næsten abnormt hjemmemenneske som mig, lyder det som en rigtig god ide ikke at se indersiden af et fly i rigtig lang tid! 🙂
    Tante Grøns bog, som du viser på billedet, er den dejligste havebog, der nogensinde er skrevet. Meget mere end en havebog. Den er flyttet med os ud i pavillonen, hvor internettet ikke rækker ud – herligt 🙂

    1. says:

      Jeg elsker normalt at rejse, men må ærligt indrømme, at et par uger hjemme er tiltrængt nu – og kan jeg så tilbringe tiden enten i have eller med min nye havebog, så bliver det vist ikke meget bedre 😉 Glæder mig til læse Tante Grøns bog!

Comments are closed.