Det har været noget af en speciel uge, med både op- og nedture. Til opturene hører:
Måske lidt fjollet, men jeg synes bare de er noget så fine!
Hvad kan jeg sige? Det er bare et dejligt sted – ikke mindst fordi vi på ene side efterhånden føler os fuldkommen hjemme efter ti år hvor vi er kommet hver sommer, og på den anden side hver gang finder noget nyt og spændende at opleve.
Skønne traveture langs Stillehavets kyst
Jamen det kan man vel aldrig få for meget af? I solskin, i gråvejr, morgen, middag og aften – bare altid skønt. Hjælper jo også på det, at vores Air BnB ligger direkte på stranden.
Og så er der nedturen. Kun en enkelt, men den er til gengæld brutal: Vores VM forsvandt i sygdom. Ganske enkelt kreperligt, men sygdom er i sandhed hver mands herre.
Næste uge byder på noget så usædvanligt som sightseeing i LA og en tur til Las Vegas – slet ikke så ringe endda, men på en måde vel egentlig ikke mere end rimeligt, ovenpå weekendens skuffelse…
Og så slutter jeg lige af med en lykønskning: Tillykke til Helle, som vandt lodtrækningen om bogen Helligdag. God læselyst, Helle!