Søndags Snapshots

Det har virkelig været en kontrastfyldt uge: fra høj til lav, fra travl til stille. Efter fem ugers ferie med ungerne omkring mig, var jeg et par dage alene. Som i helt alene, for ham min elskede stak også af. Elsker heldigvis (også) mit eget selskab, og var egentlig helt okay med at få rettet op på noget af det efterslæb, som helt naturligt er opstået i min ferierus.

img_1432

For eksempel fik jeg løst så væsentlig en opgave som vask af sofaen. Lyder som en overspringshandling, og var det måske også en lillebitte smule, men den trængte noget så grusomt. Som nærmest alle mine festlige indfald viste det sig at være en større opgave end forventet, men med en smule hjælp lykkedes det (#JegHaderRyglæn. Ved ikke om det er et almindeligt brugt hashtag, men det burde det være). Men når enden er god… og se nu bare, så fint det blev! Nænner næsten ikke at sidde i den.

img_1320

Inden jeg kom så vidt, var der lige en håndfuld afskedsmiddage der skulle holdes, så vi kunne sende de små godt tilbage til Rio. Vi legede sommer, med masser af grillmad, ærter, jordbær og rabarber, men dækkede altså op indendørs. Ungerne tog vinterjakkerne på, så snart vi åbnede vinduet på klem, for ‘sommer’ betyder noget lidt andet for dem.

img_1297

Vi fik også taget de familiefotos, jeg har sukket efter så længe. Har ikke set dem endnu, men tænker at de  være gode, fotografens indsats taget i betragtning!

img_1463

Her de sidste dage har jeg haft fingrene klistret fast på tastaturet en stor del af døgnets timer, men der er dog også blevet tid til lidt gråvejrshygge i form af et nyt hækleprojekt, og masser af Scrubs. Verdens bedste serie jo, som aldrig bliver gammel.

img_8427

Vi har afsluttet ugen på fantastisk vis, med en lang travetur. Rygsæk og rede af dun på nakken, og ud i det blå – bare noget så dejligt.

Næste uge byder på en del skønne sommeraktiviteter og masser af lyse, langsomme dage. Vi skal have pumpet cyklerne, for det vejr jeg har bestilt, indbyder til lange cykelture med madkurv og det hele. Og så skal vi holde Fars Dag, for den forsvandt lidt i stævneræs, sygdom og almindelig amerikansk feriestemning. Årets vigtigste helligdag, så den må ikke glemmes – men det er vist heller ingen fare for!

Hvad med jer – har I også skønne sommerplaner?

 

Måske vil du også læse...