Søndags Snapshots fra Dubai

Lige en hurtig hilsen fra Dubai, hvor jeg nyder livet. Varmen nyder jeg ikke rigtig – vi har 42 grader, og det er altså nær ved umuligt at holde ud. Hvis man er så tosset at vove sig udendørs i dagtimerne, opdager man hurtigt, at det er skidt ide. Efter et øjeblik kan man for eksempel ikke længere blinke, fordi ens øjne er tørret ud af heden…

Derfor får I kun billeder fra vores altan. Vi går nemlig kun ud om aftenen, når temperaturen falder til svale 36 grader, men da er det så mørkt, at man næppe kan se en hånd for sig. Vældig hyggeligt, men ikke så foto-venligt.

Jeg har ikke de store planer for tiden hernede. Der er jo tale om en Corona-venteposition, og det giver da også fin mening at amerikanerne foretrækker, at jeg forlader Danmarks lave smittetal en periode, før jeg kommer derover. Eller… Jo omvendt ikke det dummeste, der er kommet derfra de senere år.

Vi bor i Dubai Marina, som er mit absolutte yndlingssted hernede. Her er noget så fint og hyggeligt, og man kan gå rundt til alt, man har brug for, så man slet ikke behøver at holde i Dubais imponerende bilkøer. Normalt ville vi tilbringe en god bid af dagen på stranden, men der er ca. 5 minutter at gå, og det gør man ikke i heden. Man holder sig indendørs, og vover sig måske ned til poolen, som ligger i skygge om eftermiddagen. Måske. De store hoteller overdækker deres pool om sommeren, og sørger for air-con, men så fornemt er det ikke her – og det går nok også endda.

Der ryger nogle gode bøger indenbords, når jeg sådan sidder i venteposition. Jeg sendte faktisk mit tidligere jeg en kærlig tanke den anden dag, da jeg downloadede endnu en bog – fortidens Pia rejste nemlig glad og gerne med en halv kuffert fuld af bøger, og endte alligevel altid med at købe flere bøger på stedet. Jo også en hyggelig souvenir, men nøj, hvor er jeg glad for min Saxo app! Alle de nyeste bøger, plus alle de gode gamle, lige ved hånden – og så vejer de kun 188 gram.

Jeg har lige læst Det hele handler ikke om dig af Niels Overgaard, og til trods for den noget stødende titel (jeg mener HVAD??? Gør det ikke??),  er det helt klart en bog, jeg kan give mine varmeste anbefalinger. Den handler om stoicismen, som i bund og grund er en gang buddhisme light. Faktisk er det buddhistisk etik, strippet for religionens øvrige elementer, og som sådan  umiddelbart implementerbar i et helt almindeligt liv.

Bogens kapitler er opdelt efter grundlæggende stoiske principper, og den behandler således ideer som “Fokuser på det du kan kontrollere“. På buddhistisk ville vi sige: “Tag sko på, i stedet for at lede efter et stykke læder som er stort nok til at dække hele verden”. Et andet stoisk princip er at “Selvdisciplin gør dig fri“, noget som jeg ofte nok har prædiket. Dettte princip er ekstra vigtigt, fordi det vi gør, bliver til vores vaner, som igen bliver til vores karakter – og på den måde skaber vi vores karma. Karma betyder ordret “gjort handling”, så et vist mål af selvdisciplin kan beskytte os mod at skabe en masse skidt karma. Overgaard tager også favntag med døden, i kapitlet “Døden er din ven”. Specielt denne ide viser tydeligt den udveksling og påvirkning der skete langs handelsvejen i stoikernes og buddhisternes tidlige år, og det er interessant hvordan det, som er indlysende sandt, har fundet vej til flere forskellige filosofisk/religiøse systemer. Det er jo indlysende sandt, at hvis du ikke lærer at leve med døden, gør du dig selv en bjørnetjeneste. Døden er ligeglad med, om du er forberedt; den kommer når den kommer – så hvorfor ikke leve med bevidstheden om den, livet igennem? Når vi husker at også vi skal dø, bliver vores tid i livet så meget mere værdifuld.

Så med en sund bevidsthed om døden vil jeg træde ind i den næste, lovende uge. Jeg tror måske jeg får lidt solskin (!), og en masse god tid. Jeg sender mange hilsner hjem til jer, og håber I vil nyde mageløse september i fulde drag!