Søndags Snapshots i en Coronatid

Hold nu op, en uge det har været. Den startede ellers rigtig godt, ovre i Texas, med barnemirakelbarnet – men nu er min tur over for at fejre hans fødselsdag aflyst, og jeg har ingen anelse om, hvornår jeg får lov at se ham igen. Det har jeg rigtig svært ved at holde ud.

Jeg ved, at rigtig mange har sagt det før mig, men husk nu at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Pas på dem, der ikke kan tåle hverken en infektion eller en hospitalskrise. Træk vejret, vask hænderne – og husk at der nok til alle. Træd et skridt tilbage, og lad de svageste komme til. Også (måske især) på Nemlig.com. Og lad så være med at blive alt for sure på dem, der kommer til at hamstre. For det første hjælper surhed ikke på ret meget, for det andet tror jeg, at hamstring er en slags ubevidst social handling, Man ser de andre slæbe toiletpapir hjem, og kommer til at tænke, at det så er dét man skal gøre. I torsdags var jeg i supermarkedet for at sende pakker fra butikken, og ja, hylderne var temmelig tomme. Der var udsolgt af bl.a. rugbrød, gær, toiletpapir, køkkenrulle og kød – men der var lune frikadeller, og det var jeg godt tilfreds med. Og mon ikke der er kommet varer igen efterhånden?

Selv har jeg jo faktisk engageret i en vis risikoadfærd. Jeg har tilbragt tirsdag, onsdag og torsdag i lufthavne og på fly, og det er nok ikke det smarteste i verden. Vi er i London lige nu, selvom der lader til at hvile en forbandelse over vores tur. Oven i virusfrygten kom der lige en rask lille storm, men afsted kom vi – blot for at blive kaldt hjem pr. SMS fra Udenrigsministeriet dagen efter. Vi besluttede imidlertid, at det ikke gav mening at købe nye billetter til de exorbitante priser, de staks skød op i. Droppede med andre ord stormløbet på Gatwick, og gik i stedet i teateret. Og så blev vores fly aflyst… Vi fandt nye billetter (i den dyre ende), hvorefter Easyjet aflyste aflysningen af vores fly, og sådan er der så meget. Under alle omstændigheder regner vi med snart at være hjemme igen.

Her er et billede af mit barneønskebarn sammen med storesøster, barnevidunderbarnet – og nå ja, sin smukke mor udenpå. Der sker nemlig også skønne ting, og dem skal vi huske at fejre, uanset hvor skørt situationen udvikler sig!

Så nu vil jeg ønske jer en god søndag, og en god uge. Pas godt på jer selv og de andre. Selv kan jeg se frem til et par rolige hjemme-uger, uden den planlagte tur til Italien (!). Vores lille hus ligger midt i Lombardiet, så der går nok lidt tid, før vi ser det igen. Men det gode ved aflysningen er, at jeg nu har to blanke uger, stort set uden forpligtelser eller arrangementer, og det er slet ikke så ilde. Når det nu skal være…