Søndags Snapshots i festhumør

gråt hår

Jeg har haft endnu en hektisk uge, med lange dage som håndværkertype (ikke et godt look for mig, men fik da heldigvis også hjælp) og lange aftner foran computeren. Med sædvanlig omhu var det jo lykkedes mig at planlægge lanceringen af min webshop i samme uge, som jeg skulle holde barnemirakelbarnets navngivningsfest og male mit sommerhus… Så dygtigt gjort, og jeg har da også klappet mig selv på skulderen mange gange.

Et helt særligt skulderklap gav jeg mig selv tirsdag, hvor jeg ganske enkelt hev en halv dag ud af kalenderen til absolut selvforkælelse og ditto forskønnelse. De der lange dage og aftner gør ikke noget godt for huden, hvis nogen skulle være i tvivl….

Så jeg snuppede et par timer i Adrijanas blide, feminine univers, hvor hun skræddersyede en behandling til min trætte hud. Jeg har det sådan, at når jeg sætter tid og penge af til selvforkælelse, så skal jeg vide på forhånd, at det bliver umagen værd – og må jeg lige have lov at sige, at jeg gik derfra med fuldkommen fugtmættet hud, og den vildeste glød! Jeg er vild med, at Adrijana altid tilpasser sine behandling til den hud, hun har med at gøre – og at langt de fleste af de produkter hun bruger, også kan købes til hjemmebrug. På den måde kan man fortsætte det gode arbejde derhjemme, og virkelig få max udbytte af behandlingen.

Min trætte hud fik en dobbelt rens og dobbelt peeling, og blev masseret fuld af hyaluronsyre og A, C og E-vitamin. Jeg prøvede også hendes nye Fillerina eye-gel, som virkelig pumper huden op. Jeg er så træt af de hule skygger under mine øjne. Faktisk så træt af dem, at jeg har overvejet, om jeg skulle vove at få lagt en filler – men jeg tør ikke. Dette her er måden at klare problemet på uden nålestik; lige noget for mig! Fillerina har også en lip-gel, som jeg naturligvis også skulle prøve, og jeg er meget imponeret. Læberne bliver fyldigere, og huden omkring munden glattes effektivt ud – igen: filler-effekt uden nåle.

Endelig fik jeg en stille stund med lysmaske. Det havde jeg heller ikke prøvet før, men det er bestemt ikke sidste gang. Lysmasken er et kæmpe hit, som sætter gang i collagen-, elastin- og filaggrinproduktionen, og dermed virker mod fine linjer og rynker, overpigmentering og ar.

mystylist

Smukke Adrijana – og Pia a’la Fredag d. 13. Havde faktisk glemt alt om den film, indtil jeg så billederne af mig selv med lysmasken på.

Reklame – rabatkode

Hvis nogen af jer skulle have lyst til enten et par timer i himlen, eller til at prøve Adrijanas lækre produkter, har hun været så sød at lave en rabatkode specielt til jer. Der er 15 % på køb af produkter fra Izanel (gælder frem til d. 15/10), og også 15 % på en valgfri behandling på Adrijanas klinik, MyStylist, helt frem til 15/11. I indtaster bare koden ved bestilling – 50fab

MyStylist, Godthåbsvej 177, 2720 Vanløse (gratis parkering foran døren – godt at vide for os, som kommer fra landet!).

sommerhus strik

Således fyldt op af ny energi var jeg helt klar til at tage i sommerhus onsdag. Mit elskede lille Loveshack, som jeg stort set ikke har besøgt hele sommeren – nøj, hvor jeg har savnet det! Vi havde et par skønne dag, hvor nogen af os malede hele huset, og andre kæmpede med at indfange de sidste EDB-trolde, som lystigt boltrede sig i webshoppen. Jeg har én eller to af dem billigt til salg, hvis nogen skulle være interesserede?

Natten til fredag kunne jeg endelig klikke på ”udgiv” (med krydsede fingre), og kalde mig selv Webshop-indehaver.

Og nu vil jeg se at trække i min fine robe, pakke min nye kjole og alt mit grej, og komme afsted til lille Johns navngivningsfest!

Sikke en uge – men nu kan jeg sige, at jeg nåede det hele, og at jeg havde det sjovt undervejs 🙂

Måske vil du også læse...

2 Comments

  1. Hvor er du sej, Pia! Tillykke med webshoppen ❤️
    Knus fra Jeanette

    1. Tusind tak Jeanette ❤️ Det er en gammel drøm, der omsider er vakt til live igen!

Comments are closed.