Ugen har været præget af afsked. Lige siden mandag, hvor vi tog endnu en Coronatest, har vi prøvet at glemme, at vi snart skulle sige farvel. Men helt ærligt, så har rigtig meget været “sidste gang”, og det har været lidt trist. Jeg bliver aldrig rigtig god til farvel; til gengæld er jeg mægtig skrap til gensyn.
Mandag tegnede sig for de fleste af ugens mere besværlige tildragelser. En nedtursdag, med andre ord, men fint for mig at det kan samle sig på én dag. Først var der den omtalte Coronatest som jo aldrig er rigtig sjov, og som vi oven i købet måtte vente knap halvanden time på. Derefter en brækket finger, som har nedsat min strikkehastighed betragteligt, og ikke rigtig tillader mig at sove godt om natten. Og så, for ligesom at runde det hele af, en solo-køretur fra Plano til Richardson uden GPS, i en fremmed bil. Som i øvrigt var på størrelse med mit sommerhus. Fik set en masse undervejs (…), og det er jo altid sjovt. På en måde. Blev i hvert fald nødt til at holde ind til siden, da jeg kørte ned ad en gade med de sjoveste, Halloween-pyntede huse.
I øvrigt, ugens mest bemærkelsesværdige hændelser, i punktform:
Ny dans med John-John. Totalt cool Five Little Kittens sitting on a gate-sang, som vi har danset til mere eller mindre non-stop. Godt nok at være i gang, al den stund at jeg også har taget grundig afsked med alt det lækre, søde og bløde man kan putte i gabet herovre…
Masser af putte med John-John. Åh, kommentarer er vist overflødige.
Kort gensyn med Dubai. På sin vis rart nok med en sidste dosis sol og varme, men helt ærligt så var det svært rigtig at give byen al den nydelse, den fortjener. Det føltes lidt som en tid i Limbo, men omvendt ville det jo være fjollet ikke at sætte pris på det uundgåelige.
Størst af alt i ugen var klart det med den dér afsked… men lige om lidt kommer der en velkomst, som kan præge hele næste uge, og dét glæder jeg mig umanerligt meget til! Vi lander i Danmark ved middagstid i dag, og planen er at vælte mig i børn og børnebørn og alle dem jeg har savnet, så jeg ikke mærker hvem jeg nu savner. Gid for h….. mine unger kunne enes om et kontinent at bo på.
