Ja ja, som jeg nævnte i fredags, så kom vi ned til en træls overraskelse. Gasfyret i vores lille stenhus havde svigtet os, og stået og dryppet vand fra en sprængt ventil (tror jeg nok det var) i månedsvis. Og det gav mig så lejlighed til at øve mig på at være allermest glad, når tingene er virkelig dumme – for det var jo noget helt andet, jeg havde planlagt for vores påsketur. Jeg havde overhovedet ikke planlagt nogen dum vandskade. Jeg havde planlagt en tur der skulle være noget så romantisk, sådan på livsnydermåden, hvor vi skulle trave os dejligt trætte om dagen, for så at sidde på de små, hyggelige restauranter om aftenen og made hinanden med små bidder af himlen.
Nå ja, og så skulle vi jo også i gang med vores store havedrøm. Vi har nemlig købt grunden ved siden af vores egen, og det betyder, at vores have lige med ét er blevet kæmpestor. Mit fine blå badebassin fra i sommer skal for eksempel have en værdig afløser (!!), og vi skal have udekøkken, og en masse herlige kroge, hvor vi kan nyde den uovertrufne udsigt.
Vi har da heldigvis fået masser af alt det gode, bare tilsat et stænk klorin og kedeligt arbejde. Vi har gået ture i det strålende, iskolde solskin, knoklet i haven (mest den ene af os), og fordybet os i gode bøger (ja, godt gættet: mest den anden af os…).
Jeg kan godt lide at genlæse gode bøger. Der er noget helt særligt over at læse en bog for anden (eller tredje, eller endda femte gang). Det er lidt som at besøge en kær, gammel ven; ikke de store overraskelser, men varme og glæde, og en livsalig tryghed. Og tit og ofte finder jeg små skatte i de gamle bøger – en kvittering fra en særligt udflugt, et postkort, eller som her, et kort fra hende, som oprindeligt gav mig bogen.
Næste uge må meget gerne byde på et tørt hus, mange solskinsdage, og – måske i den lidt kedeligere ende – en grundig oprydning i skabene. Da først vi begyndte at hive ting ud for at kunne tørre det hele igennem, stod det lysende klart, at tidens tand skånselsløst har forvandlet rigtig mange af vores skatte til ragelse…
En af os er ganske godt tilfreds med tingenes tilstand. Nøj hvor hun bliver skuffet, når hun opdager at hendes små venner – altså varmeblæserne – ikke er rykket ind på permanent basis!
