Det har været en uge med både op og ned. Set i bakspejlet har den været en slags mikrokosmos, der nydeligt har vist, nøjagtig som livet er: både op og ned – selvom det kan være svært at huske på, når man er midt i det. Nedturene, forstås. Opturene er altid nemme nok at være med!
Hveder, for eksempel, kan jeg sagtens være med. Mega optur er de, jo. Også selvom de ikke er hjemmebagte i år, for bageren kan sådan set også lave fremragende hveder. Hvert eneste år undrer jeg mig over, hvorfor jeg dog ikke spiser mange flere hveder, fordelt med løs hånd over hele året.
Ældstesønnen kæmpede et stort stævne i Abu Dhabi, og det var skrapt ikke at kunne være der. Til gengæld var det helt til at holde ud, at han vandt alt det han skulle.
Børn og bekymringer… Jeg ved ikke, om der kommer et tidspunkt, hvor jeg kan slippe mine børn. Tror det ikke, og tror faktisk heller det er meningen, selvom jeg ofte, mens de var små, tænkte på dén der dag, i en ubestemmelig fremtid, hvor jeg ikke længere ville bekymre mig for dem. Jeg ved nu, at det var tåbeligt. Jeg venter ikke længere på den dag, men har i stedet sluttet fred med mine bekymringer, vel vidende, at de vil være der, så længe jeg trækker vejret. Så er jeg holder mig nær, gennem kampe og sejre, børnebørnsfødsler og jobansøgninger (skriver gerne en reference hvis det skulle være), forelskelser, bryllupper og alt det andet, der kommer deres vej. Jeg glæder mig med dem, og jeg sørger med dem – og jeg holder aldrig op med at ønske, at jeg kunne udradere enhver forhindring på deres vej.
Ham min elskede og jeg har en ret stor familie, som alle har lært, at ved den mindste anledning til fest, pimper vi gårdens gamle lade, og giver den gas. Vi har haft navngivningsfester, konfirmationer, bryllupper, sølvbryllupper og stabler af store fødselsdage (fra 18 til 70 år, og alt ind imellem) herude, og vi elsker det hver eneste gang. I denne weekend har vi holdt min yndlingsnevøs konfirmation, og det var en dejlig fest, som har efterladt os trætte og grundglade.
Så nu er det her, jeg er. Og det er også godt.
Næste uge bliver en smule hektisk, med en del arbejde af den lidt trælse slags, heldigvis iblandet masser af mægtig hyggelige legeaftaler. Jeg satser benhårdt på en smule godt vejr til det hele, for alting er bare lidt sjovere når solen skinner – og så kunne jeg måske også forlægge noget af arbejdet til havens nye hyggekrog. Jeg håber I får en dejlig uge, uanset om den byder på lutter forårsglæder eller lidt af hvert fra den pose blandede bolcher der er livet 🙂
Skjønner deg så godt, Pia. Med barna så starter bekymringene og gledene den dagen man oppdager at man er gravid og det varer livet ut. En stor harmonisk familie er lykke, og heldige deg som kan skape fester og gode øyeblikk for dem alle sammen.
Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no
Uanset hvor store de bliver, uanset at de er fløjet fra reden for længe siden, så er det, som du siger: bekymringerne og glæderne varer livet ud.
Og du kan tro jeg er taknemmelig for, at vi kan feste og fejre for hele familien 🙂