Søndags Snapshots – om enhjørninge, forventninger og en god bog

Nå. Min fødselsdagsuge, som skulle have været en magisk uge hvor jeg red på små, kærlige enhjørninge ad glitrende regnbuer med masser af kage, blev i stedet til noget med kedelige infektioner, smerter, og ikke mindre end to tandlægebesøg. Og, bevares, masser af kage.

Og sådan er der jo så meget, men intet af det har nu fået lov at ødelægge mit gode humør. For har man ikke andet, så har man da dét.

Jeg har typisk ret høje forventninger til min fødselsdag, som jeg under ingen omstændigheder nøjes med at fejre en enkelt dag. Endnu engang blev de indfriet, muligvis fordi jeg er ganske ferm til at forventningsafstemme med hele familien, som alle nussede om mig – på sygeplejerskemåden – for at gøre mig glad. Og glad var jeg. For hvordan skulle jeg da kunne andet?

Oven i fødselsdagsomsorgen har jeg nemlig også fået sommerhus. Det danske sommerland er så fint, og det er da helt forkert, at vi ikke har haft et sommerhus i nogenlunde nærhed af vores hjem. Denne fejl er der nu rettet op på, og jeg glæder mig som et lille barn til at komme i gang med at gøre det til mit vores.

Udover fødselsdag og sommerhus har ugen budt på en herlig fest med dans hele natten (noget man jo gør alt for sjældent), men derudover har der ikke været meget af den slags, som hører til i mit lykkelige univers herinde, hvor jeg flittigt fejrer alt det skønne i livet… Det har mest været noget med smerter og penicillin, og det er ikke spor sjovt, men jeg har formået at hygge mig til trods. Godt trukket op i sofaen, med min julesweater på strikkepindene, og en god bog i ørerne. Jeg har lyttet til Den sidste Mrs. Parrish af LIV Constantine på Saxo Premium. Den er spændende, men egentlig er jeg lidt ked af, at jeg først fik fat i den, efter jeg havde læst Kvinden mellem os. De to bøger minder nemlig meget om hinanden, og mens beskrivelserne af et brutalt ægteskab er bedre i Den sidste Mrs. Parrish, er plottet mere elegant i den anden. Jeg vil dog ikke tøve med at anbefale den; det er en letlæst og spændende bog, som man bare ikke gider lægge fra sig. Ikke en ringe kvalitet i en bog, og da slet ikke, når man ligger som en skamskudt krage, og vånder sig over kæbesmerter…

Nu har jeg da heldigvis rejst mig fra sygelejet. Vi er taget til Italien, hvor vi lige skal nyde et par stille dage i efterårssolen, inden næste weekends mere actionprægede arrangement. Da skal vi nemlig til Lalandia med barnevidunderbarnet, og det går sjældent stille for sig 🙂