Så har jeg været i gang med mit soveværelse igen. Det er et rum som kalder på stadig indretning og genindretning, fordi det har ret mange funktioner – og så er det i øvrigt ret fristende at sysle rundt i 😉
Eftersom vi grundlæggende bor i et hus med kun to værelser (stue og soveværelse), er det nødvendigt at soveværelset kan gøre tjeneste som mere end bare et sted, vi sover. Har én af os besøg, er det rart at den anden kan trække sig tilbage, ligesom specielt jeg har brug for en fredelig arbejdskrog. Og vi har jo pladsen – det har bare taget noget tid at finde ud af at udnytte den optimalt.
Jeg er faktisk ikke helt overbevist om, at den nuværende indretning er den optimale. Jeg synes der er lidt for mange møbler deroppe, og overvejer stærkt at pensionere sofaen. Omvendt har den formået at gøre sig en lille smule uundværlig, fordi Peter og jeg ind imellem begge to har hver vores gæster samtidig. Så er der brug for, at det ene hold kan trække sig ovenpå, og i den situation er det meget rart at kunne tilbyde sine gæster en siddeplads. Livets store overvejelse… eller ok; førsteverdensproblemer, men indviklet nok, jo.
Denne her indretning er vældigt praktisk, hvilket klart taler til dens fordel. På den anden side er jeg ikke kendt for at sætte det funktionelle over æstetikken, så om den får lov at bestå, er ikke til at sige. I bund og grund har vi behov for ikke mindre end fem ‘zoner’ deroppe: soveplads, hyggekrog, arbejdsplads, badekar og badeværelse. Man kunne naturligvis argumentere for at slå nogle af disse funktioner sammen, men indtil videre har jeg ikke fundet den helt rigtige løsning.
Selve sovepladsen er både jeg og andre virkelig godt tilfreds med. Tæppet med oldemorsfirkanterne klæder den, og jeg kan godt lide at putte mig under skråvæggene. Fili sætter især pris på solstrålerne der rammer sengen nærmest hele dagen igennem…
Hyggekrogen er hyggelig. Virkelig hyggelig – og jeg er helt vild med Ægget, som jeg omsider har fået med hjem fra Italien. Bare det smukkeste møbel jo, selvom ham min elskede ser lidt sjov ud, når han prøver at folde sig sammen i det. Til gengæld passer det perfekt til min krop, og jeg kan nærmest gro fast i den med en god bog og en hyggehund. Sofaen er mere praktisk end køn, og den lever livet på kanten i øjeblikket.
Hvad siger I: trash eller treasure?
Charlie ville blive ulykkelig over at se den gå, for han betragter den som sin hundekurv, og ham min elskede er også ret glad for at hænge i den. Jeg synes bare den er sådan lidt for meget. Eller måske faktisk snarere lidt for lidt. Lidt for noget, i hvert fald.
Planterne i hyggekrogen er en smule overvældende. De blev begge købt som ret små babyer til vindueskarmen, men så vendte jeg ryggen til et øjeblik, og da jeg kiggede igen var de gået amok. Kan nu meget godt lide frodigheden, og heroppe er der heldigvis plads nok.
Vores herlige badekar er en af mine absolutte yndlinge. Det er noget så skønt at plaske sin mødige krop herned, især hvis man lige husker at tænde biopejsen og lidt god musik først – så kan man bare ligge der og stirre ud på stjernehimlen og være vældigt godt tilpas.
Min arbejdsjungle, hvor jeg tilbringer ret meget tid. Da vi ombyggede vores førstesal, insisterede jeg på at få en kvist. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har vist bare en svaghed for små knopskydninger (er for eksempel også vild med karnapper, og ville virkelig gerne have sådan en ved vores spiseplads). Vi var ikke så rutinerede i det der husbyggeri dengang, så vi gav bare håndværkerne besked på at lave en kvist. De gik i gang, og jeg kørte ud for at handle. Da jeg kom tilbage havde nogen bygget skelettet til et mindre kolonihavehus midt på mit tag – en gyselig, og alt for stor konstruktion, som jeg heldigvis lynhurtigt fik sat en stopper for. Og så havde jeg skaffet mig selv en udfordring: Hvis arrangementet skulle være nogenlunde pænt udefra, ville det blive ret småt indeni, og umiddelbart temmelig ubrugeligt… men så lavede Peter et smukt arbejdsbord til mig, ud af nogen gamle stolper vi havde liggende, og jeg elsker det.
Badeværelset er mit sted. Kun mit. Og jeg lader mig slet ikke genere af den åbne planløsning (eller jo – jeg iler med at fortælle, at jeg ikke bruger det, når jeg har gæster!!). Mit eget lille luksuøse velvære-sted, hvor der altid er god tid og godt at være.
I har måske spottet de fine, små planter på hanebjælkerne – en tilføjelse som jeg fik inspiration til for nylig, og som virkelig glæder mig. Jeg laver DIY-instruktioner snarest, for det er virkelig nemt!
