OnsdagsInk
Ting, alle skal vide om Fredrik Backmans nye bog, “Ting, min søn skal vide om verden”: Dette er en enestående bog. Den er forrygende, den er morsom, rørende, givende, og den er desværre alt for kort.
Jeg læste den i ét stræk, og fik nærmest drevet min mand til vanvid (undskyld skat. Det kunne ikke være anderledes, og det vil du vide, når du selv har læst den), fordi jeg skiftevis skraldergrinede og snøfte-græd.
Bogen består af en række små hilsner til Backmans lille søn; en gennemgang af vigtige ting, som enhver bør vide. Der er simpelthen tale om Backmans livsfilosofi på små 200 sider, som nu konkurrerer med Philsosophy * om pladsen som min ultimative yndling blandt moderne fortolkninger af evigt gyldige sandheder.
Hans hilsner spænder vidt, fra ?Hvad du skal vide om IKEA?, over ?Hvad du skal vide om Gud og lufthavne?, til ?Hvad du skal vide om, når jeg holder dig lidt for hårdt i hånden?, med små hyggelige indspark som for eksempel opskrifter på friturestegt Snickers-is (må absolut prøves), og L?Oreal-pølser (kan jeg godt undvære).
Bogen startede med at sende mig på en lynrejse tilbage til dengang jeg selv var begravet i småbørn, og den gjorde det på den mest effektive måde; ved at reflektere over lort.
Hele ens hverdag handler om lortelogistik. Man begynder at tale fuldstændig uhæmmet om det med fremmede mennesker.
Til jer der eventuelt stadig er i den fase, kan jeg berolige jer med, at det går over. Man holder op med at tale om lort.
Bogen minder om Backmans foregående bøger på den måde, at vi endnu engang har at gøre med en hovedperson, som for det utrænede øje er komplet uelskelig, men som historien lærer os at elske inderligt og uden forbehold. Det virkelig interessante i denne bog er, at den tilsyneladende uelskelige hovedperson her er Backman selv. Han fremstår på overfladen utiltalende, når han bruger et helt kapitel på at forklare sin søn, hvorfor det er så vigtigt at han kommer til at elske fodbold. Han prøver, ikke specielt overbevisende, at lade som om det ville være helt ok, hvis ikke sønnen kommer til at elske fodbold, men hellere vil bruge sin tid på noget andet:
Ikke at der er noget galt med at danse.
Eller ridning eller kunstsvømning eller sådan noget, hvis du hellere vil det. Slet ikke. Sådan en far er jeg ligesom ikke. Det er helt okay at du gør det i stedet for. Måske vil du ikke engang dyrke en sport. Måske vil du hellere spille golf! Og så er det også okay!
Men så krænger han sig åben, og blotter sin sårbarhed, så man kun kan elske ham:
Jeg er bare ? du ved. Bange for, at du ender med at være udenfor.
Lidt på samme måde viser Backman os også, hvordan vi kan lære at respektere vores forældre, og nyde det de kan, i stedet for at lade os irritere af det de ikke kan. Så selv om de kan virke en kende latterlige (og vi kender dem jo alle):
Din farfar og din morfar er en anden type mænd end mig. Stoltere og hårdere mænd. Med en anden slags færdigheder. De kan for eksempel vurdere kvaliteten af bildæk og dørtærskler bare ved at sparke på dem. Og hvis du giver dem et elektronikprodukt til hjemmebrug ? hvad som helst i hele verden ? kan de på tre sekunder vurdere, om det er prisen værd, bare ved at veje det i håndfladen.
De har ikke taget fejl i en diskussion siden midten af 70?erne …
De standser aldrig op og spørger om vej —
– så er det trygt og godt at vide, at man altid har dem bag sig; at de altid passer på én:
…det kan godt være, at din farfars og morfars generation af mænd havde fejl og mangler i deres forældreskab, da min generation var børn. Men i så fald betaler de tilbage for det nu ved at skjule fejlene og manglerne i vores.
Ind imellem ?glemmer? forfatteren at mildne indtrykket af sig selv som en hæsligt ukorrekt far, som for eksempel når han fortæller om indkøring i vuggestuen, hvor en af de andre forældre brugte tiden på at tjekke, hvor i forældrerummet der var bedst 4G-dækning, hvorefter forfatteren konstaterer, at han tror den forælder og han vil komme godt ud af det med hinanden… Det er bestemt ikke de mindst morsomme passager i bogen 😉
Der hvor bogen trækker tårer hos mig, er når han skriver om venskab og kærlighed. Han skriver så smukt. Usentimentalt, helt uden klicheer, men så ordene griber mig om hjertet, sådan at det næsten gør ondt. Læs bare med her, hvor han fortæller sønnen om sin kærlighed til ham og hans mor:
Og når I danser, dig og hende. Hvis jeg kun kunne vælge ét eneste sekund at leve i en evighed, så ville det være dét.
Jeg kan ikke fortælle dig noget om kærlighed. Ikke andet end det.
Af alle de vigtige beskeder, Backmans søn er så heldig at få, er den nedenstående min favorit. Den referer til IKEA-besøg, men jeg synes fint den kan bruges på hele livet:
…Så leg. Lær. Voks op. Forfølg din passion. Find en at elske. Gør dit bedste. Vær sød, når du kan; hård, når du skal. Hold godt fast i dine venner. Gå ikke imod færdselsretningen. Så skal du nok klare dig helt fint.
Tusind tak til People?s Press for anmeldereksemplaret. For mig var det årets læseoplevelse.
* Philsosophy stammer, for jer som eventuelt ikke skulle vide det, fra TV-serien Modern Family, og byder på guldkorn som for eksempel: ?The most amazing things that can happen to a human being will happen to you, if you just lower your expectations? og ?If you love something, set it free. Unless it?s a tiger?. Hulkende morsomt ? og med masser af vigtige sandheder. Fuldkommen som Backmans bog.
