En af de ting jeg har glædet mig til at komme hjem til, er alle de ulæste bøger på min reol. Det er jo ikke fordi jeg ikke har fået læst, mens jeg har været afsted, men stort set al min læsning har været ebøger, og det er altså bare noget andet at sidde med en rigtig bog i skødet. Læsning er et skønt tidsfordriv, uanset hvordan det foregår, men først når alle sanser bliver involveret; når man mærker vægten af de mange ord, dufter de nye (eller gamle! – elsker gamle bøger) sider, og kan lade øjnene glide over smukke forsider, bliver det altopslugende. Ebøgerne har bestemt deres berettigelse, og faktisk var det på grund af dem, at jeg for alvor kom i gang med at læse igen, efter en lang periode hvor det ikke rigtig var blevet til så meget. Det med altid at have en bog på telefonen, så jeg nemt kan klikke den frem når jeg har to minutter, har gjort at jeg får læst langt mere end tidligere, og jeg ville ikke undvære ebøgerne – men helt tage de fysiske bøgers plads, det kan de ikke.
Jeg glæder mig til at læse BZ-historien. BZ-bevægelsen er en del af min generations historie, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg imponeret så til fra sidelinjen, når wc’er røg ud af vinduerne og gamle hus fik nyt liv.
Denne her serie har jeg virkelig set frem til. Zafron blev med ét slag yndlingsforfatteren, da jeg, sådan lidt på lykke og fromme, åbnede Vindens Skygge. Jeg havde aldrig hørt om den før, da min dygtige boghandler fortalte mig, at det lige var noget for mig, og i øvrigt en bog det ville være en stor skam ikke at læse.
En anden serie jeg har glædet mig til: Napoli-romanerne, om to veninders liv gennem 50 år, fra 50?erne til nutiden. Jeg har kun de to første, men mon ikke tre’eren lander herhjemme inden jeg er færdig med de to første?
Efterfølgeren til Don’t kill a Mockingbird; en bog som jeg var meget betaget af, da jeg læste den som ung. Jeg genlæste den for nylig, og glæder mig til at dykke ned i fortsættelsen, selvom den har fået lidt blandede anmeldelser. Alene det faktum, at der er gået mere end fem årtier mellem udgivelsen af de to bøger, er fascinerende, og jeg er helt klar til at se, hvordan det er gået for familien Finch.
Hvad glæder I jer til at læse i de lange februar-aftner?
