Vi skal være positive. Vi skal tale om de rare ting i livet, og opmuntre hinanden. Jo, bevares – men nogen gange kan det være sjovt at gå imod strømmen, så her får I et indlæg om ting jeg virkelig ikke kan lide. Og så venter jeg spændt på at høre, hvad I ikke bryder jer om, for hvem ved, måske jeg får nye hade-sager til listen?
- Coronavirus. Lidt en no-brainer, men den kommer med alligevel. Er også den nyeste i samlingen, så derfor topper den listen.
- At blive forstyrret. Øv, hvor jeg ikke kan lide at blive afbrudt. Og hvad byder jeg uventede gæster? …ikke Gevalia, i hvert fald.
- Elevatorknapper. Fordi de bare er nogen skumle tingester. Det handler ikke om bakteriefobi (så ville der jo stå bakterier på listen) – jeg synes bare elevatorknapper er væmmelige.
- Alt hvad der flyver. Alt. Og ja, også sommerfugle. Øverst i denne kategori er svanen og græshoppen placeret, men ingen af de andre er undtaget. Jo, måske pegasusser. Og pterosaurer (mest fordi jeg tænker, at det er risikofrit at undtage dem).
- Græshopper. Er så ækle at de må have deres eget punkt. Har I nogensinde tænkt over, hvor slemt det er, hvis en græshoppe får viklet sine lange, klistrede ben ind i éns hår??
- Donald Trump. Argumentation som pkt. 1, bortset fra at vi ikke umiddelbart kan se frem til nogen pauser. I øvrigt heller ikke et nyt indslag på min liste, så vel egentlig ikke argumentation som pkt. 1. Bare en no-brainer.
- Skiferier. Med mindre vi taler om langrendsski ud over tilfrosne søer eller norske fjelde, så skal I bare lade mig være.
- At bade i havet. Ad. Også alt for koldt.
- At det tilsyneladende er blevet helt sædvanligt og ok at sige “handle ind”, når den aktivitet man refererer til, faktisk er at handle eller at købe ind. Når man handler ind, medbringer man en vare til en handelssituation, med det formål at lade den indgå i handlen. Og nej, penge (eller Dankort) tæller ikke i dén forbindelse.
- Voksenmad. Fordi alle måltider burde være enten morgenmad eller dessert. Når jeg bliver konge, bliver det lavet til en regel.
3 virkelig ækle ting…
1 Corona
2 Edderkopper
3 Højder; ikke fra fine bjerge, bare fra sådan noget menneskeskabt noget man ikke helt kan stole på
4 At spise hurtigt og lydløst
5 Styrketræning
6 Alt der minder om at blive sat på en scene
7 Kulde; der burde være 25 grader hele året rundt
8 At stå tidligt op eller få for lidt søvn
9 koffeinfri kaffe
10 en samlet kasse med sygdom, død og elendighed samt griskhed, egoisme og al anden elendighed, der får mig til at tvivle på menneskeheden.
Sådan!!! Jeg er især begejstret for nr. 4
1. Hensynløshed. Det gælder både bogstaveligt og i overført betydning
mennesker, der kører op bag i mig eller på anden vis tager min bremselængde.
2. Uærlighed
3. Sladder – men det er vel også hensynløshed …
Gode ting at have på listen!! Alle former for manglende omsorg og omtanke.
1 Våben og soldater.
2: højder.
3: alt for indviklet teknik.
4: Dansk toppen:
5: Havregrød- Din kan lige gå an
6 Blæsevejr
7: Trump.
8: vand: Altså at svømme i det-har nok derfor aldrig fået det lært.
9: tandlæger
10 Mennesker der tror de har sandheden.:
Også gode hade-ting. De stakkels tandlæger kunne nok også godt få plads på min liste…