Vores aftner hernede er magiske. Mørket falder på tidligt, og så tændes alle de fine lys rundt omkring. Både dem på ildfluerne*, og dem vi selv har sat.
Vi hænger ud under overdækningen, drikker te i spandevis, strikker, læser og spiller spil. Og det er godt, og meget smukt.
* Vidste I godt, at ildfluen faktisk har et grusomt strøg? De smukke lysglimt, som vi nyder så meget, bruges af og til som en dødbringende fælde. Det er hunnerne som blinker, og de gør det for at tiltrække hannerne. Hver art har deres eget særegne blinkemønster, som hanner af den pågældende art finder umådeligt attraktivt – og det udnytter hunnerne ind imellem. Så blinker de med en anden arts mønster, og når den stakkels han, forblændet af begær, kommer til, æder hun ham. Og det er ganske vist!