En soldrukken hilsen fra Italien, hvor jeg stadig nyder at dagene er lange og varme. Jeg ved godt, at jeg lidt har været inde på det før – bare lidt – men det tåler en gentagelse: det nordlige Italien er vanvittigt skønt, i sandhed en flig af Paradis. Mit andet hjem, hvor jeg med stor regelmæssighed lader mig begejstre af alt det fine.
Og det er godt, det med regelmæssigheden og det andet hjem, for jeg er ikke så skrap til, at gode ting ender. Jeg synes det er noget pjat, at det gode ikke bare kan vare ved og ved – alt sammen. Også selvom mange af mine gode ting er indbyrdes uforenelige. Hvorfor kan jeg ikke være både ude og hjemme (i Danmark) og hjemme (i Italien) på én gang? Hvorfor kan jeg ikke have alle mine unger, både de hjemmegjorte, svigerdøtrene og barnevidunderbarnet om mig hele tiden? Hvem har lavet de regler?
Indtil jeg finder ud af, hvordan man får ændret reglerne, nyder jeg at være der, hvor jeg nu engang er. Ikke at det er specielt svært, for jeg er som regel nogen mægtig gode steder, og således også nu. Jeg nyder dagene i fulde drag, fra den tidlige morgenstund, og lige indtil vi kan flette fingre mens vi ser lysene tændes i dalen omkring søerne. Og det er i sandhed dejlige dage.
Yoga med verdens bedste udsigt. Det er en ny ting, det med morgen-yoga, men den er vist kommet for at blive. Det stemmer min ryg i hvert fald for, og den har en ret stor stemme, idet den kan kan råbe temmelig højt.
Og nej, det er ikke helt sædvanligt at jeg ligger og er ved at flække af grin imens. Det er Tysons skyld. Normalt lukker jeg ham faktisk inde, før jeg går i gang, men engang imellem smutter han ud, den lille linselus, så han kan være med.
På det første billede har jeg ikke opdaget ham endnu – men han har opdaget mig (og kameraet) og er på vej i fuldt firspring. Har aldrig før mødt en hund, der var så glad for selskab (og kameraer) som ham!
Overdådigt morgenbord. Hver morgen. Uden undtagelse. Dagens bedste måltid jo, og bestemt ikke noget man må tage for let på. Og så smager alting bare bedre hernede, især frugt og grønt, som nærmest strutter af solskin.
Svømmespaen er installeret, og ja, det ser rædsomt ud med den kolossale klods midt i vores lillebitte frimærke af en have, men det fungerer. Og lige om lidt bliver det også pænt. Blev der sagt.
God tid. Masser af god tid, det er for mig indbegrebet af Italien. Her lader alle til at have tid i overflod, og skik følge eller land fly, ikke sandt? Vi lever ekstra langsomt her; et liv med tid til livet. Og tid til læsning, og til middagssøvn og chokolade.
Bliver stadig glad helt ned i maven, hver gang jeg træder ind i stuen og ser de nye sofaer. Ih, hvor jeg bare godt kan lide dem! – de klæder det smukke rum, er glimrende at putte i, og så forlanger jeg ikke meget mere. Det er dét der med min fordringsløse natur igen…
Jeg elsker i øvrigt også, at jeg kan plukke de herligste vilde blomster ude i min egen have. Den nye del af haven står som en skøn blomstereng, og det skal det meste af den have lov at blive ved med. Det kræver jo så selvfølgelig at vi får taget os sammen til at slå græsset – og fjerne al afklippet, så jorden bliver holdt mager og blomsterindbydende. Må se at få det gjort. En dag.
Det hele både ser og høres intet mer enn vidunderlig magisk ut. Våkne opp til varme, kultur og skjønnhet i en deilig miks i nydelige Italia. Late feriedager som puttes i ivets ryggsekk. Bedre blir det ikke, det måtte kun være om du var omgitt av din kjære familie som du skriver.
Sommerhilsen fra Ingrid på https://ingridtunheim.no
Det er så uendeligt skønt, og jeg kan slet ikke få nok. Den slags dage kan man ikke få for mange af!